|
|
|
|
|
|
|
Lørdag, 10. Juli 2010 Kl. 23:14
|
Kender i det, at være fuld at så mange ''vise'' ord, og at have så meget at fortælle? Men på samme tid, være fuldstændig ude af stand til at fortælle, hvad man gerne vil fortælle?
Kender i det, at sætte jer for at skrive noget, uden egentlig at vide hvad det skal være?
Hvorfor?
For opmærksomhed? For bekraftelse?
I skal ikke svare ...
Jeg er alene hjemme i aften. Det er typisk i sådanne situationer at jeg føler mig inspireret, på en måde.
Når jeg sidder alene hjemme om eftermiddagen efter skole, og egentlig bare har brug for at høre stilheden. Nogen gange kan jeg komme til at føle det hele lidt mærkeligt, især når min mor kommer hjem. Det ligesom at blive revet ud af en form for trance ...
Ligenu høre jeg uret bag ved mig tikke. Det minder mig om at tiden faktisk går, og at der ikke går længe før mine forældre kommer hjem. Men det er nemmere at blive i trancen, at ignorere urets tikken.
Der farer så mange tanker rundt i hovedet. Jeg skal på arbejder imorgen, puha. Tror jeg vil ud til min hest på mandag, så jeg håber der bliver godt vejr. Men også, jeg savner ham ...
Kender i det at have begået en fejl så stor, at den ligefrem smerter i jer? I er ude af stand til at rette op på fejlen, og det gør at I føler jer magtesløse, svage. Eller er det bare noget pjat? Skal man bare ''komme videre?'' Det er bare ''kærestesorger?''. Ville i kunne forstå hvis jeg siger: Det føles ikke ''bare som''?, Eller vil i vende øjnene, og tænke: Det prøver alle på et tidspunkt i deres liv?
Jeg kan ikke finde på mere at skrive. Jeg vil ellers gerne. Men det er svært at forklare sig, og jeg er overbevist om at så længe jeg ikke føler jeg kan forklare, vil jeg kun blive mødt med kritiskte blikke. Usikkerhed, som når jeg er overbevist om at en fyr der spørger om jeg vil mødes, egentlig bare har tænkt sig at brænde mig af? Men jeg er aldrig blevet brændt af, så hvor kommer den usikkerhed fra? Usikkerhed for ikke at blive forstået korrekt, for at føle, at folk bare tror man prøver at få opmærksomhed, uden at det egentlig er mit mål. Mit mål er at lette mine tanker, så kan det også være at jeg sover bedre i nat. Jeg vil næsten bede folk om ikke at kommentere, men det kan jeg ikke være bekendt på en offentlig blog. Men jeg vil bede jer tænke, hvis i endelig vælger at komme med en kommentar.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Føj til favoritter
Gør til startside
Sitemap
Send til en ven
