Benedicte

SKÅL - og drik på dit velbefindende

Onsdag, 04. Marts 2009 Kl. 21:58

1 kommentarer | Send til en ven

Tags: debat druk fornuft vs følelse

”Skååål!!!” brøler gutterne i kor, og slår deres glas sammen, hvorefter de bunder glassets indhold i én mundfuld. Pigerne sidder og fniser i deres nedringede toppe og små, stramme shorts, og sender de festglade mænd flirtende blikke. Det er torsdag aften, og baren er fyldt op til randen af unge mennesker, som benytter sig muntre og festglade af tilbuddet:” 50 kr. – fri bar med øl og champagne!”. De drikker hjernen ud. Man kan se på de unges slørede blikke og usikre skridt, at de har fået rigeligt at drikke – men, hey! Det er torsdag, ”Lille- fredag” som den bliver kaldt, og det er snart weekend. Ofte ender ”Lille- fredagen” med en tur på toilettet, og hvis man er lidt uheldig, en udpumpning på hospitalet.
Det bizarre ved det hele er, at ”skål” betyder:” Drik på dit velbefindende”. Det tror jeg ikke der er mange unge der overhovedet ved, for de synes altid at gøre præcis det modsatte. En procent af alle skadestuebesøg og tre procent af alle indlæggelser, skyldes alkohol, det er ret utroligt, ikke sandt? På lægesprog kaldes fuldskab for en ”forgiftning”, for alkoholen skader ens nyrer og lever, og udover det så giver alkohol en dårlig kontrol over kroppens bevægelser, og svækker sanserne. Jo mere alkohol man indtager, jo sværere bliver det for nerve- enderne i hjernen at sende signaler til hinanden og i resten af kroppen. Har vi glemt at fortælle de unge om de ting? Ved de det simpelthen ikke? Selvfølgelig gør de det. De ved det alt for godt, det er derfor de gør det! De lader deres følelser styre ind over deres fornuft. Det er så utrolig nemt at give impulserne frie tøjler, og så bare følge med strømmen, for man kan jo altid bare sige dagen efter:” Det var fordi jeg var fuld” – det er efterhånden blevet en accepteret undskyldning i de unges verden. De ved godt at de, den torsdag aften, skal i skole dagen efter, men de putter gerne fornuftens pegefinger langt væk så de ikke kan se på den, for den er da i grunden ikke så rar at kigge på. Det er da mere rart, at tage den måske lidt for nedringede bluse og den lidt for korte nederdel på, for så at blive beundret af de unge fyres blikke. Det er en pervers form for følelsesmæssig ophidselse, hvis du spørger mig.
Hvordan kan det være at det er fornuften der pludselig er blevet den kedelige? Hvordan kan det være, at det pludselig er blevet den følelsesmæssige tilgang til livet, der er blevet den populære? Der er blevet sat utrolig meget fokus på følelserne i vores samfund, hvor det før i tiden var den rationelle tankegang der styrede. Man kan se det alle vegne, prøv bare at tage et kig i fjernsynet, selv nyhederne, som jo egentligt burde være objektive i deres udseendelser, kommer der altid det samme spørgsmål op. ”Hvad føler du lige nu?”. Man kan altid se forvirringen i den tilspurgtes øjne, før vedkommende så svarer:” Jamen, jeg har det da forfærdeligt”. Han har lige mistet hele sin familie i en oversvømmelse, hvordan tror du selv han har det? Følelser sælger, og vi sluger det hele råt. Alt handler om emotionel tilfredsstillelse, så vi sniger os let uden om fornuftens bitre valg. Det er hvad vi føler her og nu, som er det vigtigste, og så gider man ikke bekymre sig om den skoledag der ligger og lurer forude, en fredag morgen.
At tage fornuftige valg, kræver at man er ansvarlig, ansvar og fornuft går ofte hånd i hånd. Ansvar – det er bestemt også et fremmedord i de unges leksikon. Hvor er det, desværre, sjældent jeg hører nogen af mine medstuderende tage ansvar for deres handlinger. En af mine gode venner sagde engang til mig, efter han havde fortalt at han havde været sammen med en pige, der var hans vens kæreste:” Jamen, det er jo ikke min skyld at hun vil være ham utro. Det må hun jo selv om, så synes jeg ikke at det er mig der skal have dårlig samvittighed!” Jeg var fuldstændig lamslået, efter at have hørt den udtalelse. Jeg sagde bebrejdende til ham, at det var da hans ansvar at sige stop og at det nok ikke var den bedste idé. Han svarede, at det var altså ikke fedt, at stå der og give en moralprædiken. Nå, så var det da i orden! Unge oplever sjældent, at have dårlig samvittighed – hvis de altså overhovedet har en. De får simpelthen ikke lov til at opleve de bitre konsekvenser af deres følelsesmæssige forlystelser, og derfor fortsætter de hæmningsløst med deres forehavende. Det er aldrig sjovt at være den der siger stop, og stå med den bebrejdende pegefinger - men det gavner helt sikkert på langt sigt. Det ved jeg af erfaring. Jeg har set så mange unge løbe forvirret rundt, uden egentligt at vide hvor de er på vej hen, og vide hvem det er der kigger tilbage på dem fra spejlet.
Hvor i al verden bliver forældrene af i de unges liv? Hvor er den bebrejdende pegefinger der dunker de unge i hovedet, når de har allermest brug for den? Vi mangler forældrene til at træde i kraft for alvor! Det er af forældrene de unge skal lære at tage ansvar fra, ellers lærer de det aldrig. Fornuft er ikke noget man ”lærer efterhånden”, ligesom når drenge finder ud af at de kan stå op at tisse. Fornuft er noget der skal bankes ind i hovedet, ligesom når man lærer pigerne at de IKKE kan stå op og tisse, som drengene kan. For fornuft er ikke en særlig rar ting, man fluks tyer til når man skal træffe et valg, men det er til tider det nødvendige valg. Pigen der står op og tisser, synes bestemt at det er det sjoveste i det øjeblik hun tisser og rammer alt andet end kummen, indtil hun så er færdig og står med tis hele vejen ned af benet. Forældrene skal ikke lade sig styre af deres følelser, og være bange for at deres barn ikke kan lide dem, fordi de sætter nogle grænser for hvor meget de må drikke, eller for hvad der er rigtigt og forkert. Der skal forældrene være det god eksempel på, at de træffer et valg, som er nødvendigt for, at deres barn kan havde det godt – også selvom deres sure teenager sender vrede miner og smækker med døren i ren og sær trods. En undersøgelse siger, at de unge som har fået ”drikkegrænser” hjemmefra, drikker mindre end andre unge. Unge har brug for grænser, og hvis de ikke skulle få dem af forældrene, hvem skulle de så få dem af? Jeg har engang læst, at ens fornuft først er færdigudviklet når man er 25, og indtil da, mener jeg, at det er forældrene som må tage den sure tjans, som de gnavne forældre, for det hører jo ligesom med i jobbet som mor eller far.
Jeg vil ikke fremstille det som sådan, at følelser er en dårlig ting. Bestemt ikke. Til tider kan det være nødvendigt at have følelserne med sig, for man kan sige, at det er selvfølgelig det naturlige i os, det som vi blev født med. Nogen gange skal man bare blande fornuften helt uden om, for det kan være nødvendigt at vise og bruge sine følelser frem for at man virker kold og umenneskelig – måske især hvis man har med et andet menneske at gøre.
I lange tider har man prøvet at skille fornuft og følelse ad, og erklæret dem som hinandens modsætninger, som minuspol og pluspol. Det er et dårligt eksempel. Fornuft og følelse er modsætninger, ligesom godt og ondt. Det er det modsatte af hinanden, men de følges ad – man kan ikke have det gode, uden at have det onde med, og omvendt. Fornuft og følelse skal kunne gå hånd i hånd, for at man kan have et balanceret og naturligt liv. Det undrer mig til tider, hvorfor at de unge ikke kan se det. Der er måske ikke nogen der har fortalt dem det, hvem ved? Så når jeg sidder ved baren, og betragter de unge over i hjørnet ved sofaerne der vælter rundt og griner af hinandens fuldskab og fjolleri, så kan jeg blive så lykkelig for min personlige forsoning mellem fornuft og følelse. Jeg kan med stolthed i stemmen fortælle mig selv, at jeg er et helt menneske, for jeg har lært at bruge mine følelser med fornuft. Jeg kigger lige engang ned på min øl, som står på det klistrede bord, og ved, at hvis jeg drikker mere end 2 øl bliver jeg alt for fuld, og det er ikke godt for mig. Så jeg drikker ikke mere end denne øl og så siger jeg:” Skål, venner – og drik på dit velbefindende!"