|
Lørdag, 01. Januar 2011 Kl. 16:45
Tags:
|
Søndag den 26. december 2010 Resten en rolig jul og hård besked
De sidste juledage gik stille og roligt. Men vi var ved at løbe tør for træpiller, vi kunne jo ikke få fat på nogen den 23. december. Jeg ringede til en af vores naboer, og de sagde vi bare kunne hente et par poser, og det gjorde vi så. Nu har vi nok til i morgen.
Også 1. juledag kastede Olde op. Vi var meget nervøse, og ringede til lægevagten. De sagde at det nok var penicillin pillerne. Hun fik jo både dem og var sat meget op i vanddrivende piller. De sagde faktisk rent ud til os, at grunden til at de havde sendt hende hjem, var at de havde opgivet. De kunne ikke gøre mere for hende, og så mente de det var bedre at hun kom hjem. Vi vidste det jo godt, men det gør det jo ikke bedre. Jeg ringede det videre til vores Odense søstre.
Det er ret hårdt, udeover at vi, Else og mig. Fysisk hele tiden skal være oppe på mærkerne så er det meget hårdt fysisk. Det er så svært at se sin mor på den måde. Det gør ondt, men lige nu er hun her, og vi vil gøre hvad vi kan for at hun har det godt.
2. juledag kastede hun ikke op. Det var jo godt. Den gik i det mindste roligt, som det nu kan lade sig gøre.
|
|
|
Lørdag, 01. Januar 2011 Kl. 15:52
Tags:
|
Fredag den 24. december 2010 Olde hjemme igen
Vi vågnede, det var juleaftensdag, men vi vidste ikke om vi ville blive kun Else og mig, eller Olde ville komme hjem. Det sidste troede vi ikke helt på. Efter morgenmaden ringede vi til sygehuset. De havde godt nok sagt sent i går at hun måske kom hjem. Så måske. Men da jeg ringede sagde de, at hendes iltmætning ikke var god nok. Så hun kom måske ikke hjem. Else og mig sukkede og lagde en plan B, hvis hun ikke kom hjem. Vi skulle vente på der var stuegang, så ville vi høre nærmere.
Vi ventede og ventede, de havde lovet at ringe tilbage. Det gjorde de ikke, men efter nogle timer ringede Olde og spurgte hvorfor vi ikke hentede hende. Hun måtte komme hjem. Vi bar glade, men forstod ikke en pind. Først var hendes iltmætning ikke i orden og hun fik ilt og nu måtte hun komme hjem. Jeg ringede til sygehuset og det var rigtig nok, de ville udskrive hende, jeg skulle komme og hente hende.
Else havde det ikke selv alt for godt, så jeg prøvede at få fat på en taxa, men det var svært, men til sidst lykkedes det. Jeg blev hentet og kom ud på sygehuset. Olde ventede på mig. Hun fortalte at lægen havde drillet hende, spurgt om hun ikke ville blive. Hun havde bare svaret, at det kunne hun jo blive nød til, men så grinede han og fortalte hun måtte komme hjem. Jeg havde tøj med til hende, og medens hun fik tøj på gik jeg ud for at snakke med sygeplejersken, jeg ville gerne have en forklaring. Hun fortalte, at det var rigtig Oldes ilt var ikke i orden, men de havde taget det fra hende til morges, og ladet hende gå rundt. ”Gå rundt,” jeg var forbavset for jeg kender Olde, hun går ikke rundt. Men de mente at når hun gik de korte skridt ud på toilettet så gik hun rundt. Men de skønnede at hun godt kunne komme hjem.
Kort tid efter kom taxaen der skulle køre os hjem. Jeg spurgte om han havde en kørestol med. Det havde han ikke, så jeg bad dem hente ind, de var ikke begejstrede men gjorde det, og vi kom ud til bilen, og begyndte at køre hjem. Det var meget glat, og Olde kan ikke lide at køre bil. Jeg snakkede meget om lidt af hvert, det gør jeg altid når jeg er nervøs. Hjem kom vi, og Else var straks klar til at hjælpe Olde ind.
Vi lagde begge mærke til hvor meget hun hev efter vejret, hun havde jo også både Koll og vand i lungerne og samtidig blærebetændelse. Vi havde taget højde for det og undervejes ind, havde vi sat nogle stole, så hun kunne holde pause. Vi fik hende ind og hun satte sig i sin stol. Hun var meget træt. Hun sov nogle timer. I medens gjorde Else og mig maden klar. Vi skulle have resten af flæskestegen fra i går, og Else lavede det fint med det hele til. Det var lækkert, jeg drak et glas rødvin til, det gjorde Else også men ikke Olde, hun fik for meget medicin, men hun ville også bare have en sodavand og det fik hun.
Efter at have ryddet op efter maden, gik Else og mig over og lukkede af i stalden og hos gårdkatten. Så gik vi ind. Jeg havde printet julesange ud, og dem sang vi, dog uden at gå rundt om juletræet, det kunne Olde jo ikke. Men vi sang vores julesange. Nu skulle pakkerne deles ud. Jeg delte dem ud, og Else fortalte hvem de var til, men vi måtte ikke pakke ud endnu. Der var nu heller ikke så mange for dem vi skulle have delt julegaver med kunne ikke komme på grund af sneen, men det er jo godt at have noget til gode, ikke sandt.
Olde fik en rød varm trøje af Else og af mig en pyjamas. Else fik kun gaver for mig, hun skulle selv have købt sine egen gave den 23, men det kom hun jo ikke til, så for at hun ikke helt skulle undvære gaver fik hun først den dvd hun havde ønsket sig, den nyeste med Westlife og så havde jeg lagt nogle af mine tegnefilm i flere små pakker, og dem blev hun glade for, hun kan godt lide tegnefilm og jeg kan jo ikke se dem alligevel. Hun blev glad. Jeg selv fik en ny kalender bog for 2011 og en natkjole, og så giver jeg altid mig selv en gave i Steffi og Elvis navn, det er et levn fra den gang min mand levede, da købte jeg altid en underholdnings dvd, førhen en video som ham og mig morede os over, når vi havde julet færdig over hos Olde. I år havde jeg købt Cirkusrevyen 2010 og i stedet for at se den alene så jeg den sammen med Olde og Else og Else og mig tog et stykke chokolade som dessert selv om jeg har sukkersyge.
Da den var næsten færdig skulle Olde på toilettet. Else fulgte hende ud, og medens hun sad der, begyndte Else og mig at rydde lidt op. Else gik igen ud til Olde, da hun råbte på os, hun havde kastet op over det hele. Vi fik Olde ind i seng og jeg tog en spand og satte den ind til hende. Vi blev enige om at det nok var den juleaften. Så jeg tog dvd’en ud og slukkede og lukkede af, og gik endelig ud med Steffi og i seng. Else og mig var dog enige om at selvom der ikke var mange gaver, så havde vi fået den bedste, vi havde stadig Olde.
|
|
|
Lørdag, 01. Januar 2011 Kl. 15:12
Tags:
|
Torsdag den 23. december 2010 Julen aflyst. Olde indlagt i nat
Vi syntes vi havde en sur dag i går, men det er meget, meget værre i nat. Jeg blev vækket af Else ved ca. 1:30 tiden. Old e havde det ikke godt og jeg skulle ringe til lægevagten. Det gjorde jeg straks. Men der var 10 minutters ventetid. Så skreg Else 112, ring 112. Jeg skyndte mig at ringe op til 112, og kom igennem ret hurtigt, de sendte en ambulance med det samme.
Jeg gik ind til Olde. Hun sad op i sengen, kunne ikke få luft. Else havde åbnet vinduet. Olde rejste sig op, lagde sig ned. Begyndte at råbe hjælp, hjælp. Vi stod bare og kunne kun prøve at berolige hende. Jeg gik ud for at åben for ambulance folkene, men vi kunne ikke åbne lågen, den var frossen fast. Vi måtte bruge bagindgangen, men kattene og den meget smalle gang.
Jeg må sige, vejret taget i betragtning så kom de forholdsvis hurtigt. De var også dygtige og professionelle. Det var et par flotte fyre, det fik Olde beroliget lidt. De gav starte med at sætte alle de mærkelige ting på hende. Hendes puls var ret høj, og hendes ilt ikke for god. De gav hende masken på, og hun fandt sig i det, medens hun holdt Else i hånden. De to arbejdede med at få hende stabil i et kvarters tid. Så gik de ned for at hente båren, de holdt helt nede ved vejen, fordi de turde ikke køre op, og jeg flyttede alt hvad der stod i gangen og kunne flyttes, for det er en meget smal gang. Så fik de hende op på båren og kørte hende ud, Else tog med. Det tog lang tid før de kørte, og Else har fortalt at de arbejdede med hende ude i bilen og da de syntes hun var stabil nok kørte de med hende og Else.
Jeg var så alene på gården med dyrene. Hundene gøede helt vildt, de kunne mærke vi var oppe og køre. Jeg rendte mellem Steffi og Oldes hunde det meste af natten. Samtidig var jeg dybt chokeret. Det er meget svært at se sin Mor ligge der. Hun råber hun vil hjem og råber på hjælp og det eneste man kan gøre er at berolige hende. Jeg kunne ikke sove.
Lidt i 6 kom Else hjem. Hun fortalte de har mistanke om Olde har haft en blodprop i den ene lunge. Samtidig vidste hjertediagrammet at det heller ikke er som det skal være. Vi lagde os og prøve at få lidt søvn. Jeg faldt også i søvn grædende med Elvis i min arm og Steffi ved mine fødder.
Vi stod op ved 8 tiden, fik ringet til hjemmeplejen, der havde fået besked. Fodret dyrene og fyret. Før morgenmaden ringede jeg til sygehuset. Efter omstændighederne har hun det godt, hvad det så end betyder, vi får mere at vide her omkring middag. Vi slapper bare af.
Men vi har jo aflyst vores julemiddag i dag. Det betyder jo også vi har måtte aflyse vores mad, vi skulle have udefra. Så nu står vi her. Planen var også at når Else skulle have hentet maden, skulle hun også hente træpiller til fyret. Der er bare lide det problem, som det ser ud nu er der meter høje driver og vi kan ikke komme ud. Så nu står vi her. Lillejuleaften. Uden mad og ikke nok til at holde varmen her i julen.
Jeg kan jo kun sige en ting. Nu kan det da kun blive bedre. En rigtig glædelig jul til Jer alle og Jeres familier.
|
|
|
Fredag, 31. December 2010 Kl. 17:44
|
Onsdag den 22. december 2010 Sikken en dag uden vand.
Det har været noget af en dag. En af de dage, som vi tænker kunne jeg ikke bare gå videre.
Det startede med at jeg lå bare under dynen og gad ikke stå op, det var vist koldt, men som kom Else ind. Der var ingen vand i køkkenet og på badeværelset. Jeg kom hurtigt op. Der var ikke noget vand på gården.
Olde og mig har vand i køleskabet, som vi kan gå og "pimpe" af i dagens løb, så her havde vi til morgenkaffen. Men der var mere panik på ude i stalden. Jeg gik først ud med Steffi hun kunne ikke komme ud i sin legegård. Lågen var frosset fast og jeg havde jo ikke noget varmt vand jeg kunne hælde på, så vi måtte bare gå lidt rundt. Hun blev færdig og det var koldt. Jeg lukkede hende ind.
Vi havde ikke vand i stalden. Jeg ringede først til vandværket, og det var ikke der problemet var. Så måtte jeg ringe til naboen. Først gav vi dog de 5 ponyer deres morgenmad, og så kørte Else til naboen og hentede vand. Som om det ikke var nok, havde Else det ikke så godt, så hun måtte melde sig syg fra arbejdet.
Jeg ringede til vores værtinde, og til en VVS. Jeg fik besked på at jeg skulle prøve at tø rørene op med varmluftblæser. Det brugte jeg så formiddagen på, også med hårtørren, men intet hjalp. Olde kunne ikke blive vasket af hjemmeplejen, så vi ringede de godt kunne springe hende over i dag. Vi kunne ikke trække ned på toilettet.
Vi frøs, selvom Else ikke havde det godt gik hun med ud efter jeg havde holdt pause til frokost. Jeg skulle have varmen før jeg kunne forsætte igen. Tiden gik, stadig ikke noget vand. Vi var ved at være desperate. Jeg ringede om hjælp, ikke til at få det lavet men for at få vand, ikke mindst til hestene. Vi gik ind og rensede det vand der var i deres spande, og så tog vi en hammer og slog hul på isen i deres vand, og bagefter tog vi isen op med fingerne, og det var koldt. Der var kun to der havde lidt vand.
Jeg ringede igen til vores vært, og efter ½ time ringede de og sagde der kom en VVS'er og kiggede på det. Jeg talte med Falck og sagde vi var desperate, for vi havde ikke vand til dyrene. De kunne ikke hjælpe. Jeg bad dem jo ikke lave det, men vi skulle havde vand. Politiet kunne heller ikke. Dyrværnet sagde de vidste ikke hvor vi kunne henvende os, for dyrene var jo inde. Ingen kunne hjælpe. Vi var simpelt hen ude og svømme, hvis vi altså havde vand.
En foreslog vi gik ud og tog sne og puttede det op i en stor spand og satte det ind i gangen så det kunne smelte. (det er faktisk ikke smeltet endnu). Medens vi ventede på VVS-manden. Ville jeg tag en kop varm kakao med det vand Else havde købt til os. Vi stod ude i køkkenet, og så sagde jeg til Else. "Sådan noget møj, vi skulle jo bare gør sådan", så åbnede jeg vandhanen, så gav jeg et skrig fra mig, for vandet med fuld kraft ud af vandhanen. Vi kiggede på hinanden. Og så grinede vi bare. Jeg tog turen gennem hele huset, badeværelset, jeg kunne også trække ned. Ude i bryggerset, vand, ude ved hestene vand.
Ind til Else, der lod vandhane løbe lidt når den havde været lukket. Så satte vi vand over til kakao og så ud og i tøjet for at give alle hestene vand. Og de var glade. Vi tog også en kande varm vand med, til at tø deres frosne vand op med.
Nu gik vi ind og tog vores kakao, og så faldt vi nærmest sammen både Else og mig. Else lagde sig med sin dyne inde på sofaen og jeg gik ind til mig selv og satte mig med Steffi og Elvis i min sofa, og så gik jeg ud som et lys. Det havde også være psykisk hårdt, for vi vidste ikke om vi ville være uden vand hele julen.
Men hvordan vandet lige med et kom, det ved vi ikke. Gad vide om det er Leonora, fra min julekalender eller måske en af nisserne, der har været på spil.
Nu tager vi bare en slapper, efter Pyrus går vi ud og lukker af for hestene, giver gårdkattene mad og vand med lidt varmt vand i, så de kan drikke vandet. Bagefter er det godnat kakao, og så slapper vi af. Når ja, jeg skal for næst sidste gang lige lægge julekalenderen ind til i morgen.
|
|
|
Onsdag, 07. Juli 2010 Kl. 17:27
|
Dagbog 06 juli 2010 Junior, Else og Myra
Else vågnede ikke som hun plejede så jeg gik indtil hende lidt over 7. Hun sagde hun havde det bedre, og stod op, hun kunne selv fodre, så jeg gik ind tog tøj på og gik med Steffi. En dejlig morgen, til trods for jeg følte mig bombet. Else havde ordnet morgenmad da jeg kom tilbage, så jeg gik ud i køkkenet for at lave morgenmaden klar til Steffi og Elvis. Den sidste var lige kommet ind af vinduet, så han sad på mit skrivebord og ventede. Han hoppede op på min skulder, da jeg kom ind af døren. Jeg satte Steffi’s mad til hende, satte hans mad op på toppen af reolen, stillede mig hen foran den. Han hoppede fra min skulder og derop.
Nu kunne jeg endelig gå ud for at hente min morgenmad, og det vigtigste, min morgenkaffe. Else ville på arbejde og tog af sted lidt over 10, og så gik tiden bare som den plejer. Jeg spiste frokost med Olde, og så gik hun ind for at sove, og jeg satte opvaskemaskinen i gang, og så gik jeg du i bryggerset. Jeg ville egentlig over og fodre hestene, men så besluttede jeg mig til først at feje, det op der lå ude i mellemgangen, så kunne jeg ligeså godt ordne katte kassen ude i bryggerset og støvsuge derude nu jeg var i gang. Jeg havde tændt mobiltelefonen, så den spillede musik, medens jeg til sidst støvsugede derude. Jeg var laangt væk, medens jeg gjorde, de prøve at smide alle de mange tanker væk og bare slappe af til musikken og ”arbejdet”.
Så var jeg endelig færdig og gik over i garagen, hvor jeg tog Corrys balje med hø. Jeg gik i mine egne tanker, og åbnede døren indtil stalden, og blev stående, overrasket. For jeg stod lige foran Myra. Det er vores mindste pony, en lille shetlænder. Hun hyggede sig rigtig og gik bare rundt i stalden hvor hun hyggede sig. Hun snakkede også lidt med kattene, dem kan hun godt med. Jeg lukkede stille døren, og satte Corrys mad ned. Jeg gik ind i garagen, tog Myra’s balje med hø. Jeg prøvede at lokke hende ind i sin boks, men det ville hun ikke. Så lagde jeg hendes hø, ind i hendes boks. Jeg fandt hendes grimme, men havde problemer med at give hende den på, fordi jeg jo ikke ser så godt, men efter et par forsøg lykkedes det. Så prøvede jeg at trække hende i den for at få hende ind, men hun ville ikke forbi Corry, for han nappede hende i rumpen. Jeg lod igen Myra gå og hentede Corrys hø der lå lige udenfor døren. Myra kiggede nysgerrigt, hun ville godt se hvad der var derude, men det fik hun ikke lov til. Da Corry fik sit hø var han ligeglad med Myra, men hun ville stadig ikke gå forbi ham. Jeg tog et tov i hende, og prøvede at trække hende tilbage til sin boks, men er der nogen der siger lille og stædig  Med et lød en høj vrinsken indefra Buffy, hun var blevet træt af at vente på hun skulle have hø. Det var nærmest som fik Myra et stød, hun nærmest sprang frem, på sine skæve ben, og nu gik hun ind i sin boks og begyndte at spise sin hø. Hun vrinskede, som om hun ville sige til de andre. ”Ha, kan I se, selvom jeg er den mindste, så fik jeg alligevel en udbruds tur, det gjorde I ikke.” Jeg svedte og pustede, men smilede for mig selv, det var dejligt afstressende at være sammen med dyrene efter de sidste dages ”uro” og angst.
Da jeg var færdig gik jeg ind for at hente Steffi. Vi gik ud for at gå en lille tur. Resten af dagen gik stille og roligt. Else kom også hjem og havde det nogenlunde og bortset fra Junior havde været lidt oppe og køre, nærmest som om han også var stresset, så havde der ikke været noget med ham. Så endelig en nogenlunde rolig dag, og nu skal jeg snart ud og gå med Steffi og så lige i seng, så jeg siger godnat. Jeg håber Elvis kommer ind, det er så dejligt beroligende når man ikke kan sove, at have sådan en lille skøn kat i sin arme, der ligger og spinder en i seng. Sov godt.
|
|
|
|
Føj til favoritter
Gør til startside
Sitemap
Send til en ven
