1. december 2008 En umulig nisse
Det var atter mørkt på den gamle gård, og selvom den hed Elvergaarden, var der ingen elverpiger, men et gammelt spøgelse, Leonora. Hun lå på loftet i den lille gamle seng. Hun vendte sig. ”Nej”, tænkte hun, ”jeg gider ikke stå op, her sker jo ikke noget særligt, selvom det er den første december.” Så hun lukkede øjnene og snart sov hun igen, og drømte om dengang nissen Loppe havde boet hos hende. Dengang var han en ung nisse, nu var han Nisse konge og boede sammen med din smukke Nissedronning Lusine. Leonora smilede i søvne.
Der lød et bump ude på loftet. ”Av for pokker, det er typisk mig”, lød en stemme. En lille ung mand, med grå bukser, rød jakke og en lille rød hue på, hvorunder hans røde stridt hår stak ud, kom ud af skorstenen. ”Hvorfor skal vi altid bruge de skorstene”, sukkede han, og kiggede sig så omkring på det store loft. ”Ja, noget slot er det i hvert fald ikke”, tænkte han, lidt irriteret, for han fik altid de værste job, ”det var ikke nemt at være nisse, og slet ikke ham”. Han sukkede og gik hen mod døren. ”Bump”, Den lille nisse faldt lige så lang han var, eller rettere kort han var. ”Pokkers”, mumlede han.
Leonora vågnede med et sæt, hvad var det? Hun stak sine gamle fødder i de små sutsko, og skyndte sig ud på loftet, og midt i det hele lå den lille nisse. ”Hvem er du?” Spurgte Leonora, og rakte ham sin lille gamle hånd, for at trække ham op. Han rejste sig op, og børstede sit tøj. ”Undskyld, jeg er ung nisse Muligijus”. ”Muligijus?”. ”Ja, jeg kommer altid galt af sted på den ene eller anden måde, men mine forældre syntes det var for meget at kalde mig Umuligijus, derfor blev de Muligijus”. Leonora lo, ”Så slemt kan det da ikke være”. Han lo med, ”tro mig, det er meget værre, jeg dur ikke til noget. De må være spøgelset Fru Leonora”. ”Ja”, hun lød overrasket. Jeg er her for at give dem dette brev fra Nissekongen Loppe, han tog sin rygsæk frem og trak en hvid konvolut frem og rakte det til Leonora. Hun tog det og sagde: ”kom med ind til mig, så jeg kan finde mine briller, og så hedder jeg Leonora og du”. Han nikkede. Inde på hendes værelse satte hun sig i den gamle lænestol, satte sine biller på og læste højt.
”Kære Leonora.
Jeg skriver til dig, for at bede dig hjælpe mig, eller rettere alle, med at redde julen. I går da jeg gik ned på Nisseværkstedet, for at få aftalt december måned med julemanden, gik jeg ind på hans værelse, som jeg plejer. Men i stedet for ham, lå en seddel på hans skrivebord. Der stod bare.” ”Kære Loppe, jeg er rejst, så du skal bare gøre som vi plejer i december, du overtager tingene til jeg kommer igen. Du skal ikke være bange eller lede efter. Jeg trænger bare til ro.
Mange hilsner
Din ven Julemanden Hils dronning Lusine.”
”Jeg ved at er der nogen der kan finde ud af hvad der er sket med Julemanden, så er det dig. Vil du hjælpe mig kære Leonora?
Mange hilsner
Loppe og Lusine.
Ps. Muligijus bliver hos dig, ham kan du bruge, bare send ham hjem efter jul. Det kan godt være han ind i mellem er lidt uheldig, men ellers er han en god ung nisse.”
”Hm, det her må jeg sove på”, sagde Leonora. ”Derude på loftet står en gammel barnevogn, der kan du sove, og vi snakkes ved i morgen. Godnat”, sluttede hun og gik i seng. Muligijus gik ud og kort efter faldt Leonora i søvn med et smil, for nu skete der noget og der var kun 23 dage tilbage til juleaften, og hun var ikke alene mere.
Rating
Endnu ingen stjerner
Log ind for at rate denne blog
|
Føj til favoritter
Gør til startside
Sitemap
Send til en ven
Kommentarer