Livet paa den gamle gaard

Julekalender historie 3. december Nissen og brevet

Tirsdag, 02. December 2008 Kl. 22:04

0 kommentarer | Send til en ven

Tags: brev jul nisse

3. december 2008 Nissen og brevet

Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Muligijus lå i den gamle barnevogn, han var vågen, men han var ikke glad for at møde Leonora. Det ville blive pinligt at skulle fortælle, hvad der skete i går, men der var ingen vej udenom. Han sukkede og kravlede ned af barnevognen, han brugte som seng, og bankede på døren ind til Leonoras værelse. ”Kom ind”, lød det fra hende. Han gik ind. Hun vendte sig rundt og kiggede på ham. ”Hvad skete der i går, hvorfor kom du så sent tilbage”, spurgte hun. Han kiggede ned i gulvet, medens han fortalte det hele om Kalle og Houdini. Da han var færdig grinede Leonora, så tårerne trillede ned af kinderne på hende. Muligijus blev rød i hovedet, ”ja grin du bare, det er jeg så vant til”, sagde han fornærmet. ”Men ved du da ikke hvorfor jeg ler,” gispede Leonora. Han rystede på hovedet. ”Jamen du er da en nisse, ikke sandt”, spurgte hun. Han nikkede tavst. ”Jamen ved du det da ikke”, forsatte hun. ”Hvad”, næsten skreg han. Hun smilede. ”Nisser behøver ikke at åbne en dør, de er ligesom os spøgelser, de går bare gennem døren.” ”Åh nej,” stønnede han, ”hvor dum kan jeg være, det havde jeg helt glemt”. Han var kobber rød i hovedet. Leonora lo stille. ”Hør nu, det skal du ikke være ked af, jeg siger det ikke til nogen, lad os glemme det.

Se her er et brev til Loppe og nu skal du gå ud i haven, midt i det hele står et gammelt træ, og her bor Hurtig Karl. Han er en gammel ugle. Du skal huske at være høflig for det er en meget klog gammel ugle. Du skal fløjte, kan du fløjte”. Han nikkede. ”Fint, du fløjter 3 korte og et langt, så kommer han ned og du siger til ham det er et ekspres til Loppe. Jeg har skrevet til ham, at vi må finde ud af hvor julemanden er og så skal Loppe lede efter spor på Julemandens værksted i Grønland.” ”Ih vor er du klog”, brød Muligijus ind. ”det er en god ide”. ”Ja, vi ser hvad vi kan gøre her,” sagde hun, men nu skal du af sted så du kan nå det.” Han nikkede og vinkede og skyndte sig af sted.

Muligijus kom ud i haven og fandt træet. Han kiggede op, men kunne ikke se nogen i det gamle træ, der rystede sine blade i vinden. Han så op mod himlen, der var fuld af stjerne og smilede. Så kiggede han igen på træet og fløjtede 3 korte og et langt fløjt. Der lød en basken med vingerne og den gamle ugle stod nede ved han. Han havde slet ikke set, hvor han kom fra. ”Godaften”, sagde uglen, ”hvorfor kalder du på mig, og hvem er du?” ”Jeg er Muligijus, en nisse, og har et brev og en besked fra Leonora.” ”Leonora”, min gamle veninde, spøgelset”. Muligijus kunne næsten se uglen smile. ”Ja,” svarede han. ”Det er et ekspresbrev til Loppe i Grønland.” ”Er der noget galt med Loppe”, uglen lød bekymret. ”Nej, men julemanden er forsvundet og vi skal finde ham inden juleaften”, forklarede han. ”Du godeste, det er en katastrofe, han skal findes. Sig til Leonora at jeg sender en efterlysning ud til mine venner, som så vil sende det videre, vi skal nok finde ham. Jeg må af sted jeg har meget travlt”, sluttede uglen. ”Vent hr. Ugle, må jeg spørge hvorfor du kaldes Hurtig Karl.” ”Ja, det var fordi ad jeg var helt ung, var jeg den hurtigste ugle i verden og vandt ugleolympilegene i hurtigflyvning”, svarede han stolt, ”men jeg har travlt, og det har du også for klokken er mange”. Uglen slog med sine lange vinger, og så lettede han med brevet i munden og så fløj han af sted op mod den mørke himmel. Muligijus vendte om, og løb af sted op på loftet og kravlede ned i den gamle barnevogn, og snart sov han sødt, og drømte om der nu kun var 21 dage til juleaften.