Livet paa den gamle gaard

Julekalender historie 5. december Computeren

Torsdag, 04. December 2008 Kl. 21:36

0 kommentarer | Send til en ven

Tags: computer jul nisse

5. december 2008 Computeren

Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Oppe på loftet lå Muligijus i sin barnevogns seng. Han var vågnet, men lå og tænkte på den pige han havde set danse over stald taget, men Leonora havde ikke set hende. ”Mærkeligt”. Nå det var tiden, så han kravlede ned af barnevognen, og gik indtil Leonora.

Hun sad og ventede på ham. ”Hvad skal vi lave i dag”, spurgte han. ” Vi skal møde resten af gårdens beboer. Vi skal indtil menneskene og hvis vi når det over til gårdkattene. Men kan du ikke først løbe ud og fløjte for at se om Hurtig Karl er kommet tilbage, jeg tror nu ikke han kommer tilbage før i morgen”. Muligijus skyndte sig ud til træet, men der ingen der svarede på hans fløjten, så han løb ind igen. Han fandt Leonora ude i gange. ”Nu skal du se, heroppe på første sal bor mennesket Alice, hun har en hund, der hedder Steffi og to katte, det er Elvis og Mani. Kom”.

Sammen gik de ind igennem døren ind i stuen, hvor der stod en seng, der sov mennesket Alice. Nede ved hendes fødder lå Steffi, hunden. Hun løftede sit hoved og knurrede advarende. ”Rolig, det er os”, sagde Leonora. ”Godaften, Leonora, hvem har du med?”. ”Jeg hedder Muligijus og er en nisse”, svarede han.

Velkommen til, jeg er Steffi og de to ballademagere der er Elvis, den grå og Mani er rødtoppen, og det er katte, vi har det som hund og kat”, grinede Steffi medens hun listede væk fra sit menneske. ”Hvad skylder vi besøget”, det var Elvis, der spurgte. ”Ja, vi har et problem, julemanden er forsvundet, og vi skal finde ham inden juleaften”, svarede Muligijus. ”Du milde, der bliver et t hus, hvis vi ikke finder ham. Menneskene er allerede i fuld gang med at planlægge julen. Vi må gøre noget. Jeg skal ud en tur i morgen, så spørger jeg dem jeg møder”, det var Steffi der svarede. ”Og det gør vi også”, skød Elvis ind. Mani nikkede. ”Fint, det siger vi”, sagde Leonora.

”Men vent jeg har en ide”, det var Steffi. ”Se den der, det er en computer. Hvis vi kan få den til at starte, så er der noget der hedder et postprogram, og de har en der siger når der kommer eller er sendt post. Vi kunne sende en besked med ham og hele verden kan lede efter julemanden. Jeg ved menneske mor Alice bruger den hver dag”. ”God ide, jeg ved ikke hvordan vi bruger den, men lad os kigge på den”, svarede Leonora.

”Se den der knap, jeg tror nok det er den hun tænder på”, det var Elvis, han stak sin pote frem, trak sine klør ud og trykkede på knappen. Der kom lys i computeren, men der skete ingenting. Mani gik hen til skærmen og trykkede og nu kom et billede frem på skærmen, nu skal vi venter til der står Alice, trykke igen og vente til den er klar”, sagde Elvis. ”Men jeg kan ikke læse for jeg er jo en kat”. Leonora lo, ”næh, men det er nu et mærkeligt monstrum, men spædende, hvad bruger man den til”, spurgte hun. ”mange ting”, det var Steffi der svarede.

”De læser post, skriver breve, gemmer billeder, og spiller underlige spil, men hvorfor ved jeg ikke.” ”Det ved jeg”, nu var det Mani der brød ind. Det er sjovt at ligge på tastaturet, det med bogstaverne på og at gå hen på når Alice sidder og prøver på at skrive”. ”Ja”, fortsatte Elvis, ”men jeg kan nu bedst lide at ligge oven på skærmen. Det er bare irriterende, når Alice hele tiden flytter min hale fra skærmen”.

”Så nu sker der noget, sagde Leonora. De kiggede undrende på skærmen. ”Se”, sagde Elvis, ”der er en konvolut, den skal vi trykke på. Ny post, hvem skal vi sende den til”, spurgte Leonora. ”Det ved jeg”, svarede Steffi. ”Til alle i Alices adressebog, der står mange navne”. Leonora begyndte at skrive.

”Efterlysning.
Er der nogen der har set julemanden, altså ham den rigtige, så skriv til Leonora hurtigst muligt. Det er vigtigt. TAK”

”Hvad nu”, spurgte hun. ”Nu trykker du send”, sagde Steffi go det gjorde de og brevet forsvandt. Der lød et brag, det var Muligijus, der faldt over papirkurven, så den væltede. Alt papiret lå på gulvet. ”Undskyld”, mumlede han. ”Rolig”, sagde Leonora. Alice rørte på sig. Steffi skyndt sig at hoppe op i sengen til hende. ”Sov nu”, mumlede Alice, så sov hun igen. Steffi listede op, og gik over til de andre der stod helt stille. De skyndte sig at lukke computeren, og samle alt papiret op.

”Nu må vi hellere komme af sted”, sagde Leonora, ”Ja, klokken er mange”, det var Elvis der svarede. ”Pas på ikke at falde over dig selv”, grinede han til Muligijus, der bare nikkede, rød i hovedet. Elvis, Mani go Steffi lagde sig igen hos Alice og Leonora og Muligijus gik op på loftet. Snart sov de også og drømte om der kun var 19 dage til juleaften.