Livet paa den gamle gaard

Julekalender historie 6. december Kattene og edderkoppen

Fredag, 05. December 2008 Kl. 17:42

0 kommentarer | Send til en ven

6. december 2008 Kattene og Edderkoppen

Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Leonora og Muligijus listede ind til Alice. Elvis åbnede computeren. ”I skal kigge under slettede i papirkurven”, sagde Steffi. Leonora åbnede og læse svarene. En skrev: ”Ved du ikke at julemanden ikke findes”. En anden: ”Jeg tror ikke på julemanden”, eller ”Lad være med at sende spam”. Mani fortalte, ”Alice kunne slet ikke forstå de her mails, og da hun så den der blev sendt i nat, blev hun helt forvirret, hun sagde til Olde, at det nok var nisser eller spøgelser, der havde sendt mailen, og det havde hun jo faktisk ret i”.

Leonora kiggede på de andre. Steffi svarede med en knuren, ”Det er fordi ikke alle mennesker tror på julemanden, det er kun børn. Ærgerligt, men det var værd at prøve”. Elvis lukkede computeren. ”Vi må smutte for vi skal videre”, sagde Leonora, de vinkede og gik ud. Elvis, Mani og Steffi lagde sig igen oppe hos Alice og snart sov de igen.

Ude i gården kiggede Muligijus op, og der var hun, hans dansende pige. Hun smilede til ham. ”Se”, sagde han til Leonora og pegede op mod himlen. ”Hvor?” ”Pigen”, nu så han hun var væk. Han rystede på hovedet. Det gik over i foderrummet. Her mødte de kattene Pigemis, Seje og lille Benni, de kun var en killing. Leonora fortalte havde der var sket og de lovede at fortælle det videre. Lille Benni kunne ikke dy sig. ”Hvem er julemanden?” Spurgte han. ”Det skal mor nok fortælle dig”, spandt Pigemis, og slikkede lille Benni. De to gik videre og fik snakket både med Kalle og hans harem, og de gamle katte.

Det gik igen ud i gården, nu var det begyndt at regne, det styrtede ned i stride strømme. ”Pokkers også”, lød det over fra hus muren. ”Hvad sker der, Edderkop, spurgte Leonora, da de kom over til huset. ”Nu var jeg lige kommet hele vejen op, og så kommer regnen og skyller mig ned, så jeg kan starte forfra”, han lød irriteret. Leonora smilede og begyndte at synge:

Lille Peter Edderkop kravlede langsomt op,
Så kom regnen skyllede Peter ned,
Så kom solen tørrede Peters krop,
Lille Peter Edderkop kravlede atter op.

”Jamen gør det da noget”, spurgte Muligijus. ”naturligvis, jeg har ikke tid til det pjat, jeg skal jo spinde mit spind så jeg kan fange fluer og insekter, og dem er der altså ikke så mange af på denne årstid”, sukkede Edderkop, ”men hvad laver I her?” ”Vi skal finde julemanden, han er forsvundet”, forklarede Leonora.

”Forsvundet?” Edderkop lød forundret, ”Hvad nu?” ”Vi efterlyser ham”, var Leonoras svar. ”Jeg giver beskeden videre”, svarede Edderkop. ”Vi må videre”, afbrød Muligijus. De vinkede og gik videre. Edderkop sukkede og begyndte igen at kravle op af muren, nu var det også holdt op med at regne.

Leonora og Muligijus gik om i haven, og hen til det gamle træ og fløjtede 3 korte og 1 langt fløjt. Nu landede uglen Hurtig Karl på græsset ved siden af dem. ”Her er svaret”, han gav hende et brev. Hun åbnede det, tog sine briller der sad oppe i panden, satte dem på næsen og læste. Muligijus gav hende lys med sin finger.

”Kære Leonora og Muligijus
Vi har kigget rundt inde hos julemanden, og fandt hans dagbog, jeg syntes det er dig, Leonora, der skal læse den, måske er der nogle spor vi kan gå efter for at finde ham.

Jeg håber du har glæde af Muligijus, selvom han er en lidt mærkelig nisse der altid kommer galt af sted.  Det her skal forestille en smilie, og det er sådan nogle de der mennesker bruger på deres computer.

Mange hilsner
Loppe og Lusine”

”Her er bogen”, Hurtig Karl tog den ud fra sine vinger. Hun stak den i sin lomme. ”Tak for hjælpen”, sagde hun til ham. ”Jeg har sagt det videre, så vi er mange der leder efter ham”. ”Hr. Ugle, øh Hurtig Karl, må jeg spørge om noget”. ”Ja, hvad unge mand”. ”Har du set en unge pige danse her på gården”. ”Ja da”, svarede uglen, ”det er Elverpigen”. Muligijus smilede glad. ”Tak, nu ved jeg hun findes”. ”Naturligvis findes hun, hvorfor tror du det hedder Elvergaarden”, svarede Uglen. ”Men nu må jeg videre, farvel”. Han nikkede og fløj af sted op mod den mørke himmel. Leonora og Loppe skyndte sig også af sted, og snart lå de i deres seng. Muligijus drømte om at han holdt jul om 18 dage, sammen med Elverpigen.