Livet paa den gamle gaard

Julekalender historie 7. december Den gamle mand

Lørdag, 06. December 2008 Kl. 21:53

0 kommentarer | Send til en ven

7. december 2008 Den gamle mand

Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Leonora og Muligijus sad inde på hendes lille kammer. Men ude på loftet kom en lille gammel mand, han havde en sort hat, og en lang frakke på og langt skæg, der også var sort. Han kiggede sig omkring. ”Hm, gammelt skidt”, tænkte han. Han så over mod Leonoras dør, jeg prøver at lytte til hvad de siger, så han listede over mod døren, men med et stod en smuk ung pige foran ham.

Hun var ikke ret stor, og stod faktisk ikke, nærmest fløj. Hun dansede foran ham, så han ikke kunne komme forbi hende. ”Flyt dig, tøs”, hvæsede han, men hun rystede på hovedet. Han ville skubbe til hende, men hun fløj op i luften og han faldt over Muligijus’ barnevogn, der væltede med et brag, der lå han og kæmpede for at komme op.

Leonora og Muligijus kiggede på hinanden, og skyndte sig ud på loftet. Her så de hans barnevogns seng lå på hovedet og en ung pige svævede over den. Hun smilede til Muligijus. ”Hvad sker der her”, spurgte Leonora. Pigen pegede, og Leonora hjalp Muligijus med at rejse barnevognen op, og den lille mand kom til syne. Han var rød i hovedet og pustede og spruttede. ”Hvem er du og hvad gør due her”, spurgte hun. ”Jeg er Luskererirus, jeg kommer fordi jeg ved hvor julemanden er”. Tro ham ikke”, afbrød pigen, ”Han er ude på at afskaffe julen. Han ville høre hvad I talte om”.

Hendes stemme var lige så lys og smuk som hende selv, tænkte Muligijus. ”Jeg hedder Rosalina, og er gårdens beskyttende elverpige”. Leonora kiggede fra den ene til den anden. ”Jeg tror på dig, min pige”. Åh, skører gamle kælling, du finder aldrig julemanden. Julen er død. HA HA”. Han tog sin tryllestav op af lommen. ”Væk bæk”, sagde han, men der skete ingenting. Han kiggede på sin stav og sagde igen, ”Væk bæk”. Ingenting skete. ”Når jeg er her kan du ikke bruge dine tryllerier for jeg beskytter gården mod det onde og du er ond”. Luskererirus var rød i hovedet og fnysede af arrigskab. ”Det kommer I til at fortryde”, hvæsede han. Vendte sig om og løb ind i skorsten og forsvandt.

”Du godeste, udbrød Leonora, ”hvad var det dog for en lille ond mand?” ”Det er en gammel sur trold. Da han var lille dreng fik han ikke lov til at være med når det var jul eller se julemanden. Derfor er han sur og vil ødelægge jule for alle andre”. ”Det er synd han ikke tror på julemanden”, sagde Muligijus.

Pigen smilede. ”Han har lokket julemanden væk, så I må finde ham før juleaften”. Sagde hun. ”Det ved vi, og det skal vi nok”, svarede Leonora. ”Klokken er mange”, fortsatte pigen, ”så jeg må forsvinde for nu”. ”Åh nej, ikke endnu”, Muligijus løb hen mod hende, men faldt over sine egne fødder, og lå foran Rosalina. Hun bøjede sig ned, tog hans hånd og hjalp ham op. Så kyssede hun ham på kinden og forsvandt.

Han stod som ramt af lynet, rød i hovedet med åben mund. Leonora lo. ”Hallo, Muligijus, det er senge tid”. Han tog hånden op til sin kind. Sagde godnat og kravlede op i sin barnevogn. Her drømte han at Elverpigen var hans veninde, og de fejrede julen sammen om 17 dage.