Livet paa den gamle gaard

Julekalender historie 8. december Vild med dans

Søndag, 07. December 2008 Kl. 21:23

0 kommentarer | Send til en ven

Tags: dans jul nisse

8. december Vild med dans

Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard, men Leonora var allerede oppe. Hun sad og skrev, da Muligijus kom ind. ”Jeg skriver til Loppe, om Luskererirus”, sagde hun. Han nikkede og satte sig stille til hun var færdig. ”Jeg tror vi går ned og snakker med ”nisserne” hos Alice”, forklarede Leonora, ”måske ved de noget”. ”Lad os det, svarede han. Sammen gik de ned. Hun havde puttet brevet i lommen.

Steffi løftede hovedet og listede op, da hun så hvem det var. ”Hallo”, knurrede hun, ”er der noget nyt”. De fortalte om besøget af Luskererirus. ”Men nu vil vi snakke med de små porcelæns nisser, men hvor er de”, spurgte Leonora. ”I spisestuen,” svarede Steffi, men kan I ikke sørge for at Alice ikke vågner før vi kommer tilbage, så skal jeg vise Jer dem”. Leonora gik hen til Alice. ”Kom”, hun kiggede på Muligijus, ”Har du mere af det der slumre pulver, jeg gav dig?” Han nikkede, tog en håndfuld og dryssede det hen over hovedet på Alice, det var fint som støv. ”Så nu sover hun sødt til i morgen”, sagde Leonora og så gik hun hen til dyrene, stag det ene ben igennem og sagde, ”kom så”, Steffi, Mani, Elvis og Muligijus fulgte efter.

De gik over i spisestuen og på reolen stod en nissefamilie, det var porcelæns figurer. Muligijus pegede på dem. ”Pak, nak, snak”. ”Godaften”, sagde Nissefar, ”hyggeligt at få besøg”. ”Godaften”, svarede Leonora. ”Vi er kommet fordi vi har brug for Jeres hjælp”. Nissefar nikkede. ”Julemanden er forsvundet og vi ved ikke hvorhen, men at det har noget med Luskererirus at gøre, for vi mødte ham i går”. ”Det forklarer en del”, svarede Nissefar. ”Forklarer hvad?”, ”Jeg har hørt at der er nogle der har ødelagt en masse kravlenisser, de er forsvundet eller klippet i stykker, ude i det menneskerne kalder forretninger. Nu ved jeg hvorfor, og sikkert også hvem”, sluttede han.

Der lød en banken på vinduet, de vendte sig om. Det var den smukke Elverpige. Muligijus åbnede vinduet, og hun fløj ind. ”Ih”, hun kiggede på Nissefamilien. ”Kan I spille på de instrumenter I har der”, spurgte hun. ”Naturligvis”, lo Nissemor, hun stod med et stort fad julegrød og to grydeskeer i hånden. ”Hvorfor”, det var Muligijus der spurgte. ”Jeg er en elverpige, og elsker at danse, var hendes svar. Han blev rød i hovedet, ”må vi?” Han kiggede over på Leonora. ”Vi kan jo ikke løse problemet i dag, så lad os sove på det, og tag en sving om inden vi går op. ”Og vi elsker at spille”, lød det fra en lille nisse, der stod med sin trompet i hånden.

Muligijus gik hen mod Elverpigen, der jo hed Rosalina, men inden han nåde hende slog han hovedet på et bordben. ”Ih, du er altså uheldig”, smilede hun. Han gned sig på panden. Så bukkede han dybt for hende, hans røde hun ramte næsten gulvet. Så begyndte Nissefar at spille på sin harmonika, de spilede Søren Banjomus, Muligijus og Rosalina dansede ud. Mani gik hen og bukkede for Leonora. Hun kiggede på ham, lige da Muligijus dansede forbi, han strakte sin finger ud og sagde ”storiererus”, nu var Mani lige så høj som Leonora, når han stillede sig på bagbenene, og så dansede de også. Elvis kiggede over på Steffi, så tog han hendes pote og så dansede de alle sammen til nissefamiliens musik. De dansede og dansede, lige med et slog uret.

Leonora slap Mani. ”STOP”, råbte hun. Muligijus kiggede på hende, han var rød i hovedet af at danse. ”Klokken er mange, vi må slutte nu”. ”Øv”, stønnede han. ”Allerede”. Han bukkede for Rosalina, der nejede for ham. Han pegede på nissefamilien, ”hippehoppestoppe”. Nu stod de igen på hylden som det de var, porcelæns dværg nisser. Så pegede han på Mani, ”nedelikitus” og nu var Mani igen en lille kat. De gik ind til Alice og Muligijus tog en håndfuld vågne op støv og pustede ud over Alice seng. Steffi, Elvis og Mani lagde sig i sengen hos hende igen og sagde stille, ”tak for en dejlig nat”. Leonora og Muligijus vinkede og gik ud.

Rosalina gik også med op på loftet. Hun takkede ham for en dejlig dans, kyssede ham let på kinden og forsvandt. Han stod som ramt af lynet, rakte hånden op til sin kind. Leonora smilede. ”Hallo! Vågn op du skal i seng”, lo hun. Han nikkede bare, kravlede op i sin barnevogns seng, og her drømte han om Rosalina og at de fejrede julen sammen om 16 dage.