Julekalender historie 9. december Dagbogen og fanget igen
Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Oppe på loftet sad spøgelset Leonora sammen med nisse Muligijus og snakkede om, hvordan de skulle finde ud af hvor julemanden var. ”Jeg tro, jeg vil kigge i hans dagbog, selvom jeg ikke er meget for det”, sagde Leonora. Så åbnede hun bogen og slog op på en tilfældig dag og læste højt.
”Kære Dagbog
Nu er der kun 3 måneder til juleaften, men jeg orker slet ikke at tænke på det. Jeg er bare så træt, og der er mærkeligt for jeg har jo lige haft ferie. Jeg syntes egentlig jeg har det fint om morgenen, men når jeg her drukket min eftermiddags kaffe, er det som om jeg bliver træt og nærmest falder om af træthed. Jeg forstår ikke hvad der sker med mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og min stuepige lille Luralei, gør hvad hun kan for at gøre det hele så lækkert som muligt, men selvom jeg jo skulle blive frisk af kaffen, så virker det modsat og jeg tør snart ikke drikke kaffe mere.
Min gode ven Louren, siger jeg skal tag en ferie, men det kan jeg jo ikke, for om nogle måneder er det jo jul, og jeg har meget at lave for mange børn har brug form mig. Jeg er bare så træt, så jeg tror jeg lægger mig lidt.
Julemanden”
Der var stille lidt, da Leonora var færdig med at læse. ”Hm”, sagde hun. ”Man skulle næsten tro der var noget galt med den kaffe. Jeg skriver til Loppe”. ”Det er en god ide”, sagde Muligijus. ”Så giver jeg det til Hurtig Karl”. Leonora tog papir, blæk og pen frem. Muligijus kiggede undrende, ”hvad er det?” spurgte han og pegede på blækhuset. ”Jamen det er jo blæk” var Leonoras svar. ”Det skal jeg bruge når jeg skriver”. Så dubbede hun pennen ned i blækhuset og begyndte at skrive.
”Kære Loppe og Lusine
Tak for dit brev og dagbogen. Jeg har læst en dag og har fundet et lille spor. Først vil jeg høre om du kender hans stuepige Luralei? Hvem er hun, hvor længe har hun været hos julemanden? Hvad med hans gode ven Louren, hvor længe har han kendt julemanden og hvem er han? Til sidst, hvad kan du fortælle om Luskererirus, hvem er han egentlig? Og kan du få noget af julemandens kaffe og sende det til nisse værkstedet, så de kan se om der er puttet noget i kaffen.
Det var det for denne gang.
Mange hilsner
Til dig og din familie
Leonora, Muligijus og alle dyrene”
Så lagde hun sin pen i æsken og lukkede blækhuset, og lagde det ned i skuffen igen. Muligijus trak en kuglepen op af lommen, og sagde, ”sådan nogle bruger vi i dag, eller en computer. ”Næ, det er ikke noget for mig, jeg vil hellere bruge min pen, for den kender jeg”, svarede hun, og rakte ham brevet. ”Kom nu ikke galt af sted, du skal bare aflevere brevet og ikke andet. Han nikkede og løb ud.
Han løb om i haven, stillede sig ved træet og fløjtede 3 korte og 1 langt fløjt. Straks lande Hurtig Karl nede på græsset, der var hvidt af sne. Bortset var det en dejlig nat, med mange stjerner på himlen. Muligijus gav ham brevet, den gamle ugle nikkede, tog brevet, og stak det under sine vinger og fløj straks af sted. Muligijus gik tilbage og ind i gården.
Her stod den store tingest, det var sådan en som mennesker kalder en bil, og vist nok en varebil. ”Gad vide hvordan den ser ud indvendig”, tænkte han. ”Nej, jeg må hellere lade være”, men det var som en magnet trak ham derhen. Han gik gennem døren go var nu i et stort rum og her var mange kasser. ”Åh nej”, tænkte han, ”ikke igen, der må være noget med mig og kasser”.
Han gik hen og prøvede at åbne døren, men han kunne ikke. Han havde igen glemt alt om at han var en nisse der kunne gå gennem døren. Han sukkede, klokken var mange og han var fanget. Han gik over i krogen og lagde sig godt tilrette. Snart sov han, og drømte om at Houdini, alias Kalle ville komme og redde ham og der nu kun var 15 dage til jul.
Rating
Endnu ingen stjerner
Log ind for at rate denne blog
|
Kommentarer