10. december Muligijus fanget i Jumper
Det var ikke mørkt på den gamle Elvergaard. Det var lyst og det var lidt over middag. Inde i varebilen ”Jumber”, lå Muligijus og sov, men blev vækket af en larm, det var motoren der blev startet. ”Hej, jeg er Jumper, jeg er en bil, en varebil, hvem er du og hvad gør du her?” Muligijus fortalte hvem han var, og at han var fanget i bilen.
Jumper lo lidt og spurgte undrende. ”Du er jo en nisse, så kan du jo ikke være fanget, du kan jo gå gennem alt”. ”Åh nej, ikke igen”, næsten hulkede Muligijus. ”Når jeg føler mig bange og fanget glemmer jeg rent jeg er en nisse og går i panik”. Han hulkede. ”Tag det roligt”, trøstede Jumper, ”du skal bare holde dig til mig, jeg er sikker på at Else, det er hende der køre mig, nok skal køre os hjem igen, så det skal nok gå”
Så nu holder vi, gem dig, hun skal læsse pakker, altså kasserne ud”. Muligijus gemte sig under tæppet og lå der rystende af skræk, mens hende der Else bar kasserne ud af bilen til den var tom, bortset fra ham. Så lukkede hun døren og de kørte igen. ”Når vi stopper næste gang og Else kommer herom, så gå med hende, jeg tror du vil syntes om stedet, men følg hende endelig tilbage hertil igen, for ellers er du virkelig tabt”.
Snart hold det og Else åbnede døren og tog sin taske. Den havde Muligijus ikke lagt mærke til, men han hoppede op i den. ”Sejt”, hviskede Jumper. Muligijus smilede inde i tasken, fordi det kun var ham der kunne høre det. Mennesker kan jo hverken snakke med nisser eller biler, og de kan heller ikke se nisserne.
Muligijus kunne mærke de gik udenfor. Så gik de gennem en dør, der åbnede sig selv. ”Underligt,” tænkte han. Der var mange mennesker og en masse ting. Der var lys, nisser, kartofler, flakser og meget andet. Nu fik han øje på nogle kravlenisser oppe på en hylde. Da Else gik forbi hoppede han ud af tasken og over på hylden. ”Hej,” sagde han. Og skyndte sig at fortælle om hvem han var, og at julemanden var væk. ”Det har jeg hørt om, men jeg ved ikke noget om det”, svarede den kravlenisse, der stod med et fad julegrød.
”Jeg ved det noget,” lød det fra en lille figur af en ung engel pige. Muligijus syntes hun lignede Rosalina. ”Hvad ved du,” spurgte han. ”Jeg ved I skal finde ud af hvorfor Luskererirus hader julen, så finder I også svaret om julemanden.” Han smilede til hende, ”tak for hjælpen”, sagde han. ”Du skal skynde dig, ellers kommer du ikke med, dit menneske er nede ved kassen og så går hun snart ud”. ”Åh nej”, stønnede han. ”Tag det roligt, jeg får dig derhen, så farvel.” Hun smilede tilbage. Muligijus vinkede. Hun pegede på ham, men sin tryllestav, han følte et sus i maven og så var han igen i Elses taske.
Hun var på vej hen til døren. Han stak hovedet op af tasken og vinkede til kravlenisserne og englen. Else var nået hen til Jumper, lagde sin vare og taske ind bag ved bilen, og lukkede døren. Han kravlede ud af tasken, og ned i hjørnet, hvor han lagde sig til at sove. Han vågnede først da alt var mørkt og stille. Han satte sig op, var lidt forvirret indtil han huskede det hele. Men hvordan kom han ud af Jumper.
”Hejsa, du er vågnet, men du skal skynde dig ud, hvis du ikke vil være her en dag til, for det bliver snart lyst.” ”Men hvordan kommer jeg ud,” spurgte Muligijus fortvivlet og græd stille. Jumper klukkede. ”Du er jo en nisse, så du går bare gennem døren, det kan du jo, men jeg er jo bare en bil, så jeg kan ikke åbne døren for dig, Men skyndt dig nu,” sluttede han. ”Åh, du er altså så klog Jumper, mange tak for din hjælp, vi ses,” så gik Muligijus gennem døren og skyndte sig op. Her kravlede han op i sin barnevogn seng og snart sov han og drømte om der kun var 14 dage til jul.
Rating
Endnu ingen stjerner
Log ind for at rate denne blog
|
Kommentarer