Livet paa den gamle gaard

Julekalender historie 12. december Dengang Leonora var ung

Torsdag, 11. December 2008 Kl. 22:09

0 kommentarer | Send til en ven

Tags: gamle dage jul nisse

12. december Dengang Leonora var ung.

Det var atter mørkt på den gamle gård. Leonora og Muligijus sad inde hos hende og hun læste svaret fra Loppe.

”Kære Leonora

Tak for dit brev. Jeg kan fortælle at stuepigen Lorelai har været julemandens stuepige i ca. 3 måneder, før han forsvandt, og ingen ved hvor hun kommer fra, eller hvor han har fundet hende. Det var julemanden selv, der villa have hende og det samme gælder egentlig for han ven Louren, han dukkede også bare op, og forsvandt samtidig med julemanden. Og det gjorde stuepigen også, ingen kender noget til de to.

Men vi har fundet ud af noget andet, der er ingen der har set de to sammen, altså på samme tid og sted, er det mon vigtigt? Stadig ingen spor af julemanden. Og nu er der jo ikke så lang tid til, bare vi dog når det.

Mange hilsner
Loppe og resten af slottet og nisseværkstedet.”

”Hvorfor er det vigtigt at ingen har set dem sammen”, spurgte Muligijus. ”Det ved jeg ikke,” var Leonoras svar. ”Men jeg ville ønske vi kunne finde en måde at komme tilbage i tiden på, helt til Luskererirus barndom, så vi kunne finde ud af hvorfor han hader julen sådan.” Hvordan var det egentlig dengang du levede, da du var barn,” spurgte han. ”Åh, det er længe siden.

Men dengang var der ingen biler, og heste var ikke kun til hygge, de skulle arbejde. De arbejdede fra tidlig morgen til sen aften og det gjorde vi også. Varmt vand og vand i hanerne, det havde vi ikke, og hvorfor snakke om badeværelse, for det var der ikke noget der hed.” ”Jamen, hvordan blev i da vasket? Hvordan med toilet, når der ikke var vand, det havde I vel?”

Der var et stort smil på Leonoras læber da hun fortsatte. ”Nej, det var der ikke noget der hed, vi havde enten et das, eller et lille hus, som vi kaldte det, og det var hvis vi var heldige. Nogle måtte grave et hul i jorden og gøre hvad de skulle der. Men vi havde et lille hus. Det var et lille skur og inde i det var en tønde med brædder ovenpå. Det lille hus, var et stykke fra huset fordi det lugtede ikke godt. Og så kunne vi sidde der, hvor der var meget varmt og lugtende om sommeren og meget koldt om vinteren. Og vi skulle jo tømme den tønde, og det var ikke noget godt job. Først skulle vi grave et stort hul i jorden og så slæbe den tunge tønde ud til hulet og tømme den, det var ulækkert.

Hvad angår vand, så havde vi en brønd, og her måtte vi ud, og sætte spanden på trække den ned i brønden og så trække den op igen bagefter ved at hive i kæderne, og det var tungt for nu var spanden jo fyldt med vand, og det var jo godt jo mere vand vi kunne få op på engang, for vi skulle jo bruge meget vand. Bagefter tog vi kæderne af spanden og skulle bære den ind i huset og det var tung. Vi skulle jo bruge vand, både til at drikke, lave mad af, vaske os i, vaske tøj og hvad man nu bruger vand til. Det var hårdt arbejde.

Så var der el, strøm, så mennesker bruger meget af i dag til computer, lys, tv, radio, komfur, køleskab og så videre, sådan noget fandtes slet ikke den gang. Vi fik lys fra stearin lys. Og som sagt tv og radio og al den slags var der ikke. I stedet sad vi om aftenen og damerne stoppe strømer eller og den slags, og herrerne tog en pibe tobak, og måske læste de en historie i medens eller vi sang samme. Det var rigtig hyggeligt, men vi ar også trætte, så vi gik tidligt i seng.” Sagde Leonora, næsten drømmende.

”Og varme, fik vi fra brændestedet oftest fra køkkenet, hvor vi hentede træ, savede brænde og fyrede op, både for at holde varmen men også til komfuret, der blev varmt når vi fyrede op. Men nu er det blevet sent og vi skal i seng.” Muligijus takkede for historien og gik i seng, det gjorde Leonora der drømte sig tilbage til dengang hun var ung og der kun var 12 dage til juleaften.