13. december Santa Lucia og tro på dig selv.
Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Muligijus og Leonora sad inde på hendes værelse. Med et bankede det på døren. Leonora råbte, ”Kom ind”. Rosalina den smukke Elverpige kom flyvende ind. ”Godaften”, sagde hun med sin smukke lyse stemme. ”Ved I hvad det er for en dag i dag,” spurgte hun. ”Ja da,” svarede Leonora, det er Santa Lucias dag”. ”Hvem er det,” spurgte Muligijus, der var nysgerrig.
”Jeg kommer for at invitere Jer til Elverfolkets dal, og så får du svaret på hvem hun er”. Hun smilede hen til Muligijus, der blev rød i hovedet, næsten lige så rød som sin hue. ”Det vil vi meget gerne”, svarede Leonora, ”vi trænger til en slap af dag”. ”Kom”, Rosalina fløj gennem døren og de to andre fulgte med. ”Stil Jer her midt på loftet.” Hun løftede sin fe stav og der dryssede fe støv på dem. Det kildere i maven og føltes som faldt de ned i et dybt hul, men så stoppede det.
Muligijus stod med åben mund, og selv Leonora blev forbavset. Solen skinnede, selvom det var nat, sneen lå hvidt og urørt overalt, som om der ikke var nogen. Der var ikke koldt, selvom der lå sne. Der var små hytter og himlen var selv om solen skinnede fyldt med stjerner. Med et kom små elverpiger flyvende ud af hytterne. Det var nærmest som kom de dansende. Muligijus kiggede op. ”Vi skal den vej”, lød det fra en meget ung Elverpige, der pegede. ”Jeg skal vise Jer derhen for Rosalina skal lave noget andet.
Leonora løftede op i skørterne og begyndte at gå. Men Muligijus havde så travlt med at kigge op, at han faldt lige så kort han var. Lige ned i sneen. Hans hue sad helt på skrå. Leonora kiggede over skulderen. Han lå og sprællede med arme og ben for at komme fri af sneen. De små elverpiger fnisede. Så fløj 2 af pigerne hen til ham. Tog fat i hver sin skulder, trak ham op af sneen. ”Nu flyver vi dig hen på sin plads, så du ikke falder igen. Skal vi også hjælpe Dem Fru Leonora”, spurgte en af elverpigerne. ”Jo tak, hvorfor ikke”, svarede hun leende. Hun blev også løftet op, og ligesom Muligijus fløjet hen til noget der lignede et lille teater, med en scene, og pladserne man kunne sidde på.
Her sad han allerede. Der sad Elverpiger på de andre pladser. Der var en snakken og latter men med et blev der stille, og nu så han hvorfor. Han kiggede op ligesom de andre. Der kom flyvende 20 elverpiger, det så nærmest ud som om de gik deroppe. Små skridt. Rosalina gik forrest med en krans med 4 lys i på hovedet. Bag hende kom de andre elverpiger, de gik en efter en bag hinanden med hver et lys i hånden. De var alle i lange hvide kjoler. De begyndte at synge med deres smukke lyse stemmer.
”Nu bæres lyset frem,
Stolt på din krone.
Rundt om i hus og hjem
Sangen skal tone
Nu på Lucia dag
Hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia.
Her ved vor ønskefest
Sangen skal klinge
Gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia”
Så trådte Rosalina frem og hun begyndte at fortælle.
”Der var engang for mange år siden, helt tilbage til år 300. Der boede en meget smuk Jomfru med sin Mor, der var meget syg. Pigen hed Lucia. Hun hørte, at hvis man gik til den hellige grav, kunne man blive heldbredt, så hun gik derhen sammen med sin Mor. Her bad hun for hende og lovede at give sin medgift til de fattige, hvis hendes mor blev rask. Det gjorde hun, så Lucia gav alt hvad hun ejede til de fattige. Det varede ikke længe før Lucias forlovede fik det at vide, og han blev meget vred. Han slæbte hende for den romerske domstol. De ville have hende til at ofre til de gamle romerske guder, men det ville hun ikke. Hun havde ofret alt hvad hun ejede til Gud. Nu havde hun kun sig selv at ofre. Og hun ville altid gøre hvad Gud forlangte og ikke andet.
De ville nu tag hende hen til den øverste dommer. Men de kunne ikke flytte hende. Derfor bandt de hende på hænder og fødder og sendte bud efter 1000 mand, de kunne heller ikke flytte hende. Heller ikke 1000 par okser kunne rokke hende væk fra stedet. ”Hvad er det for en tryllekraft, der forhindre 1000 mand og 1000 okser at flytte en pige”, spurgte dommeren. ”Det er ikke tryllekraft, det er Kristi kraft”, var Lucias svar. Dommeren blev så vred at han stak sit sværd i Lucia og hun døde. Lucias døde den 13. december, derfor fejrer vi hende som lysets fest i dag.” Sluttede Rosalina. Så fløj hun hen foran de andre elverpiger, og nu fløj de ud sammen igen medens de igen sang om Santa Lucia.
Alle feerne der havde siddet sammen med Leonora og Muligijus rejste sig og begyndte at klappe, og det gjorde de også. ”Hvor var det smukt”, sagde han med tårer i øjnene. ”Nu skal vi flyve Jer tilbage”, det var den lille elverpige. De blev løftet op og snart stod de igen henne foran de små hytter. Her stod de og ventede på Rosalina. ”Se,” Leonora pegede på sneen. ”Se, selv når du går, så forsvinder sporene i sneen.” Nu kom Rosalina ud igen. Hun fløj over dem, havde taget den hvide kjole af og var nu bare en smuk elverpige igen. ”Ih hvor var det flot”, udbrød Muligijus, medens han så beundrende på hende. Hun smilede tilbage til ham.
”Jeg hører du har haft et lille uheld,” hun pegede ned på sneen. Han rødmede. ”Jeg kommer altid galt af sted, jeg duer ikke til noget, jeg gør alt forkert”, han næsten græd. ”Hør nu her Muligijus. Der er noget du skal vide. Alle dur til noget både mennesker, nisser, elverpige, jo og også spøgelser”, sagde Rosalina. Og det med at komme galt af sted kan ske for enhver, og alle kan gøre noget forkert. Du skal lære at tro på dig selv, det er meget vigtigt. Vil du tænke over det,” spurgte hun. Han nikkede bare.
”Nu må jeg hellere få Jer tilbage for klokken er mange.” Hun dryssede tryllestøv på dem, og de mærkede igen den kilderen i maven da de faldt ned, og nu var de med et igen på loftet hos dem selv. De takkede for en dejlig nat, og så fløj Rosalina hjem igen, og de to andre gik i seng. Muligijus drømte om at han ikke var dum og gjorde tingene rigtigt og om 11 dage holdt jul i Elverfolkets dal sammen med Rosalina.
Rating
Endnu ingen stjerner
Log ind for at rate denne blog
|
Føj til favoritter
Gør til startside
Sitemap
Send til en ven
Kommentarer