Livet paa den gamle gaard

Julekalender historie 15. december Den udvalgte

Søndag, 14. December 2008 Kl. 22:33

0 kommentarer | Send til en ven

Tags: fødslen jul umulig

15. december Den udvalgte

Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Leonora stod ude ved Muligijus og kiggede ned i hans barnevogns seng, hun var bekymret. Han slog øjnene op, og kiggede forvirret på hende. Så opdagede han at han var klædt af, og blev helt rød i hovedet. ”Hvor er mit tøj,” stammede han. Leonora lo. ”Tag det roligt, jeg var nød til at få det våde tøj af dig.” Muligijus rødmede. ”Nu henter jeg det til dig, jeg har vasket og tørret det.” Hun hentede det og han kravlede ned under tæppet og tog det på. ”Kom vi går ind til mig,” sagde Leonora.

”Fortæl hvad der skete i aftes,” bad hun. Muligijus fortalte om hvordan han var røget i åen og da han fortalte at havfrue feen havde ventet ham, lyttede Leonora ekstra meget. ”Fortæl lige det, hun sagde igen,” bad Leonora, og tog sin pen og blæk frem og skrev det hele ned. ”Okay;” sagde hun. ”Det er ikke fuldmåne i nat, men det bliver det om nogle dage. Fortæl mig hvorfor du hedder Muligijus og altid kommer galt af sted,” fortsatte hun.

Det bankede på døren og Muligijus lukkede op. Udenfor stod Kalle og Seje, men lige før du fik lukket døren, kom Rosalina flyvende, dansende ind. ”Det må jeg sige,” sagde Leonora, ”gæster og hele tre på engang.” ”Vi ville bare høre om Muligijus var i orden igen, han var jo en isklump i går, da vi fik ham op,” sagde Kalle. ”Vi lovede at give Buffy besked.” Leonora smilede, ”han har det godt igen, men der er sket noget mærkelig noget,” hun kiggede over på Muligijus. Han fortalte om den mærkelige havfrue fe, der ventede på ham. Der var stille et øjeblik.

Så fløj Rosalina op og sagde. ”Det gamle sagn siger, at stikker du en arm gennem isen på åen i fuldmånens skær ser du et spejl og i det, din fortid og i særlige tilfælde fremtid. Men det er ikke alle der kan. Kun de udvalgte og de vil få besked af åens beskytter, Havfrue feen. Hun er både en pige, en fisk og en fe, som lyser som den klareste sol. Hvis en anden end de udvalgte prøver at kigge i åens spejl, vil de ikke kunne bryde isen, og i tre dage, vil de hverken kunne se eller høre. Og deres hånd vil se ud som hovedet på en torsk, som bevis på hvad de har lavet. Du er den udvalgte.”

”Hvorfor,” spurgte Muligijus forundret. ”Hvorfor mig, jeg er jo ikke andet end en umulig nisse.” ”Nej, du er ikke,” svarede Rosalina. ”Måske får du svar på spørgsmålet når det om nogle dage bliver fuldmåne igen. Det gør det i overmorgen,” forklarede Rosalina. Kalle og Seje havde siddet helt stille og lyttet, men nu brød Seje ind. ”Jeg tror Mama ved noget om åens fe, hun har før fortalt om den, men jeg kan ikke huske hvad. ” Vi besøger stalden i morgen,” sagde Leonora. Muligijus, ”hvad ved du om dengang du var lille,” spurgte hun.

”Jeg ved min Mor var meget syg, da hun ventede mig. Det var en svær fødsel, og først troede de jeg var død, og min Mor var sikker på hun havde født to drenge nisser, men der var kun mig. Jeg blev lagt ude i gangen pakket ind i en ble. Men efter nogen tid gik nisseplejersken forbi, og jeg begyndte at græde, så hun skyndte sig at bære mig tilbage til min Mor, der blev glad. Hun fortalte at jeg allerede som helt lille gjorde alting forkert.

Den dag jeg tissede min far i hovedet, blev han gal og ville kalde mig Umuligijus, men min Mor sagde, det skulle jeg ikke. I stedet skulle jeg hedde Muligijus, fordi der altid var en mulighed, selv i mig. Sådan blev det ved. Jeg faldt over mine egne ben, brændt mig, slog mig, gik ind i døren, kom altid galt af sted. Sommetider når min Mor trøstede mig, sagde hun, man skulle tro jeg var forhekset, måske har hun ret, for selv nu, hvor jeg er en ung nisse kommer jeg galt af sted.

Jeg har altid følt mig alene, som om jeg mangler noget. Der er altid blevet grint af mig, men min Mor, sagde jeg skulle huske ikke at være ked af det, for uanset hvad, var hun min Mor og jeg hendes store baby, og hun elskede mig. Det har altid trøstet mig.” Muligijus havde tårer i øjnene. ”Hold da op, hvor har du haft det svært,” sagde Seje trøstende.

Jamen, det er jo derfor du er den udvalgte til at kigge i åens spejl. For uanset hvad, er du stadig en god nisse, der hjælper hvor du kan og som elsker sin mor, og ikke driller andre, fordi du ved det går ondt. Derfor må du se i spejlet,” fortalte Rosalina.

”Åh,” hun blev forskrækket. Klokken er mange.” ”Ja, vi forsætter i stalden hos Mama i morgen, afbrød Leonora. Seje gik hen til Muligijus, slikkede hans hånd med sin ro tunge, og så gik hun ud sammen med Kalle og Rosalina. Muligijus var stadig træt efter i går, så han sagde godnat og gik i seng. Her drømte han om der kun var 9 dage til jule aften.