Julekalender historie 18. december Tvillinger
Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Muligijus satte sig op i den gamle barnevogn, der var hans seng. Han tænkte på det han havde oplevet nede ved åen, men han kunne ikke finde ud af hvad det betød. Han kløede sig i nakken, og kravlede ned af barnevognen, selvom han kravlede forsigtigt faldt han ned med et bomp. ”Æv,” sukkede han rejste sig op og gik ind til Leonora. Hun kiggede op på ham.
”Ved du hvad du så i går,” spurgte hun. Han rystede bare på hovedet. ”Det var min mor og far, det kunne jeg jo godt se, men hvad betød alt det?” ” Du har en tvilling broder, og både ham og dig er forheksede. Vi må bryde den trolddom og jeg tror jeg ved hvordan.” ”Har jeg en broder?” Spurgte Muligijus forvirret. ”Og forhekset, hvordan, kommer vi af med den igen, og hvem er min broder?” Han var stadig forvirret. ”Ja, den gamle heks gjorde det sådan at du altid kommer galt af sted, det er slet ikke din skyld. Og din tvillingbroder er Luskererirus, og han er hverken en gammel troldmand eller ond, han er faktisk en nisse som føler sig udenfor, ligesom dig.”
”Du godeste, er han min broder,” Muligijus næsten skreg det. ”Hvad skal vi gøre?” Vi skal have fat på alle dyrene og fortælle dem at vi holder julefest i morgen. Og vi skal sørge for at Luskererirus kommer.” ”Hvordan?” Han var helt rundt på gulvet, han havde en broder. ”Du skal bare kalde på Rosalina.” ”Rosalina”, han havde sagt navnet højt og inden han var færdig, kom hun flyvende og dansede rundt i luften.
”Hvad kan jeg hjælpe med?” Spurgte hun. Muligijus kiggede bare beundrende på hende. Leonora forklarede, hvad de nu vidste. ”Hvis I to tager stalden, fortæller jeg, det til de andre,” svarede hun, ”og til Luskererirus,” tilføjede hun.
Sammen gik Leonora og Muligijus i stalden go Rosalina fløj væk for at fortælle de andre om den store julefest på loftet. De var hurtigt tilbage og alle dyrene glædede sig til julefesten. De var hurtige tilbage og sad nu inde hos Leonora og snakkede om festen næste aften. Med et lød et brag ude på loftet. ”Ja, det var i hvert fald ikke mig denne gang”, grinede Muligijus. De skyndte sig derude.
Henne ved skorstenen stod Luskererirus og bandende. Muligijus skulle lige til at gå hen til ham, det var jo hans broder, men Leonora hold ham tilbage. ”Ikke endnu”, hviskede hun. ”Godaften, hvad skylder vi æren,” spurgte hun. ”Jeg fatter ikke hvorfor julemanden altid bruger skorstenen, jeg hader dem,” svarede Luskererirus. ”Jeg høre I vil holde julefest i morgen, forstod I ikke havde jeg sagde, jeg hader julen.” ”Ja, ja”, brød Leonora ind. Men vi vil så gerne holde en fest, og det ville jo være dejligt hvis du vil komme.” ”MIG,” han lød meget undrende, ”jeg er aldrig blevet inviteret til en julefest før.” ”Er du ikke”, Muligijus lød undrende, ”men hvorfor, hedder ud ikke Luskererirus,” spurgte han. ”Det er der inden der ved,” snerrede han.
”Men nej, det går ikke, jeg kommer ikke.” ”Hvorfor ikke,” spurgte Leonora. ”Er du bange?” ”Bange, MIG”, han grinede fjoget. ”Hun har ret,” afbrød Muligijus. Når vi siger du ikke kommer, tror alle du er bange for at komme til en fest,” han grinede. Luskererirus var helt rød i hovedet af arrigskab, sprang op i luften fordi han blev gal. ”Ingen skal sige jeg er bange, jeg kommer, sig det til alle,” han vendte sig om, og forsvandt ind i skorstenen.
”Ha, ha, det gjorde vi godt” lo Leonora. ”Tænk, han er min tvillingbroder, men vi ligner jo slet ikke hinanden,” han var undrende. ”Nej, for I er jo forhekset, vent og se i morgen. Men nu skal vi i seng, vi har travlt inden festen i morgen. Godnat,” sluttede Leonora og gik ind på sit værelse. Muligijus drømte om han at han om 6 dage holder jul, sammen med sin broder.
Rating
Endnu ingen stjerner
Log ind for at rate denne blog
|
Føj til favoritter
Gør til startside
Sitemap
Send til en ven
Kommentarer