Julekalender historie 20. december 2008 Julemandens ven
Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. Leonora gik ud på loftet, hun kiggede ned i barnevognen til tvillingerne, de sov side om side. De lignede hinanden helt vildt. Hun smilede i sit gamle spøgelses ansigt. Men hun havde lidt travlt, så hun vækkede dem. De kiggede på hinanden og smilede også. Luskererirus kravlede ned af barnevognen. Muligijus fulgte efter ham og til hans egen overraskelse, faldt han ikke ned. Sammen gik de ind på Leonoras værelse. Her fortalte hun Luskererirus alt om hvordan de var blevet forhekset.
”Men nu må du fortælle os, hvad du har gjort ved julemanden, og hvor er hans stuepige og hans ven blevet af?” Luskererirus skar en grimasse, ”hvor var jeg ond”, sagde han og kiggede ned. ”Nej,” svarede Leonora, ”det var ikke dig, det var heksen.” ”Men hans ven og stuepige var bare mig. Jeg var jo en trold og kunne trylle mig om til hvad jeg ville. Da jeg var stuepigen, kom jeg noget trylledrik i julemandens kaffe, go det gjorde han både blev ked af det og meget træt og forvirret. Når han så kaldte på sin ven, kom jeg ind som ham og blev ed med at fortælle hvor meget han trængte til at komme væk fra det hele. Han var så bedøvet at han tog det hele til sig.
En dag gav jeg ham en ekstra stor dosis, da han var helt forvirret hjalp jeg ham, som hans ven. Jeg sagde han skulle rejse på ferie, og at han sagtens kunne nå at være tilbage til juleaften. Næste dag tog jeg med ham. Vi kørte af sted, men vi gjorde det så ingen så hvor vi tog hen. Vi tog ned til vandet og sejlede ud mod en øde ø, hvor jeg ville efterlade ham.
Men jeg havde ikke taget nok trylledrik, så med et blev jeg mig selv, altså troldmanden Luskererirus, og med et forstod han det hele og ville tilbage, men jeg kunne holde ham tilbage. Så jeg efterlod ham på stranden på den øde ø, med mad og vand samt en dvd maskine, så han ikke skulle kede sig, og så tog jeg selv hjem til skoven igen. Så jeg ved god hvor han er. Jeg håber bare han har det godt, for det er meget varmt, jeg er forfærdelig ked af det.” Nu græd han.
”Næ, hold nu op, du var jo ikke dig,” trøstede Muligijus. ”Nu skal vi først finde julemanden, så bliver alt godt igen,” sagde Leonora. ”Jeg skriver til Loppe om hjælp, så kan I to lige vente og løbe ud til Hurtig Karl med brevet.” Hun tog sin pen og blæk frem og så skrev hun.
”Kære Loppe og Familie
Der er sket en masse her, og det vigtigste er at Muligijus og Luskererirus er tvillinger og de var begge forheksede. Luskererirus har fortalt at julemanden er på en øde ø i Langtbortistan. Så hvis du vil have alt klart til juleaften, så henter vi julemanden, og bringer ham tilbage inden juleaften.
Mange hilsner
Leonora og tvillingerne”
Hun puttede brevet i en konvolut og gav Muligijus det, og sammen med sin broder løb han ud i haven og fløjtede på Hurtig Karl. Den gamle ugle kom straks ned til dem. Han kiggede på de to brødre. ”I må være de to forheksede nisser,” sagde han. Sig til Leonora jeg flyver i morgen. Men skynd jeg ind.” De smilede og vinkede og løb ind. De kravlede op i barnevognen og snart sov de trykt om drømte om der kun var 4 dage til juleaften.
Rating
Endnu ingen stjerner
Log ind for at rate denne blog
|
Føj til favoritter
Gør til startside
Sitemap
Send til en ven
Kommentarer