Julekalender historie 21. december Buffy på eventyr
Det var atter mørkt på den gamle Elvergaard. De to nisser Muligijus og Luskererirus stod op og gik ind til Leonora. Hvad skal vi lave i dag,” spurgte de på engang. ”Vi skal vente på svar fra Loppe,” svarede Leonora. ”Vi kunne jo gå over i stalden, måske kan de fortælle en historie.” ”God ide, du har jo ikke været over i stalden,” det var Muligijus der kiggede på sin broder. Han nikkede. ”Klar,” lød det fra Leonora. Sammen gik de over i stalden.
Det var munterhed i stalden, da de kom derover. ”Halløj, her er nok fest,” lød det fra Muligijus. ”Næ,” vrinskede Mama, ”det er Buffy, der har lavet narrestreger.” ”Vrinsk,” lød det fra Buffy, der grinede fjoget. ”Hvad har du lavet,” spurgte Luskererirus. ”Fortæl,” ”ja, fortæl,” lød det også fra de andre.
”Jo,” begyndte Buffy. ”Her i eftermiddags kede jeg mig. Der skete ingenting, så jeg begyndte at møvle med min låge, men der er lås på. Lige med et gav lågen efter. Jeg gav den et spark og den gik op. Så gik jeg ud på gangen. Først ville jeg se om jeg ikke kunne komme ud af stalden, men det kunne jeg ikke. Nu fik jeg øje på en tønde, det var jo den madmor Else tog vores korn fra, jeg prøvede med mulen om jeg kunne få låget af. Det kunne jeg ikke, så jeg blev sur og gav den et godt spark. Den væltede og låget røg af, men det hjalp ikke noget, for der var ingenting i. Øv, nå men jeg gik lidt på opdagelse. Der var nu ikke noget særligt.
De andre herinde var blevet sure over at de ikke kunne komme ud, så de vrinskede. Jeg kom i tanke om vi jo havde fået et par unge føl heste, og de stod nede bagved i stalden, så jeg gik derned. Der mødte jeg Casanova. Wau, han er flot. ”Hallo”, sagde jeg. Han fortalte han var en palomino hest. Jeg grinede, for det var jeg jo halvt også, for min far var også en palomino, og min mor er jo Cockie, og hun er en shetlænder. ”Jeg er da også en palomino,” vrinskede Angel, det andet føl. ”Ha”, grinede jeg. Du ligner slet ikke sådan en, for du er jo rødbrun.
”Jeg er skam af fin afstamning, af en ægte og fin familie,” svarede Angel igen, og løftede stolt sit hoved. ”Og hvad så”, grinede jeg tilbage til hende. ”Det er lige meget, hvor man stammer fra, det der gælder, er hvem man er.” Længere nåede vi faktisk ik,e, for nu kom Else ind. Hun fik hurtig fat i mig og ind i min boks igen. Nu har hun sat en ekstra lås på, men på et eller andet tidspunkt skal jeg nok finde ud af at få den åben også. Men nu er jeg træt,” sluttede Buffy.
”Ja, du er faktisk sej,” grinede tvillingerne. Også Leonora grinede. ”Men klokken er blevet mange og vi må af sted.” De vinkede farvel og gik ud. Snart lå de i deres senge og drømte om der kun er 3 dage til juleaften.
Rating
Endnu ingen stjerner
Log ind for at rate denne blog
|
Føj til favoritter
Gør til startside
Sitemap
Send til en ven
Kommentarer