Kano - Kajak

Lidt historie om Kano og Kajak

Mandag, 03. September 2007 Kl. 11:09

0 kommentarer | Send til en ven

DANSK KANO OG KAJAK FORBUND

Den første kajakklub, Canoe Club, senere Royal Canoe Club, blev stiftet i 1866 i Storbritannien af den skotske advokat John McGregor.

Den første kajakklub i Danmark, Dragør Kajakklub, blev stiftet i 1916.
Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) blev stiftet i 1921. I 1924 var DKF med til at stifte det Internationale Kano og Kajak Forbund (ICF) på et møde i København.
DKF blev i 1927 medlem af Dansk IdrætsForbund.
Der har siden 1933 været afviklet EM og siden 1938 VM.
Kano- og Kajaksporten har siden 1936 været på det Olympiske program.

Konkurrencer
Der findes to løbsformer: Sprint og marathon.
På det olympiske program er der sprint på distancerne 500 m og 1.000 m Ved VM og EM ros der sprint på 200 m, 500 m og 1.000 m.
Der afholdes også VM og EM i marathon samt i White Water og Slalom, de sidste afvikles på floder eller kunstigt anlagte baner. I slalom ros der igennem en række porte. Distancen skal gennemføres på kortest mulig tid og med færrest mulige fejl. I White Water skal banen gennemros så hurtigt som muligt, her er ingen porte, kun naturlige forhindringer. Både Slalom og White Water ros medstrøms.
Endvidere afholdes der EM og VM i kajakpolo samt VM i sejlkano.

Bådtyper
Sprintkaproning roes i deciderede kaproningskanoer og - kajakker, der alle skal overholde nogle meget specifikke regler om største længde, mindste bredde og mindste vægt.
Kanoer deles op i enerkano (C1), toerkano (C2) og firerkano (C4).
Kajakker deles op i enerkajak (K1), toerkajak (K2) og firerkajak (K4).
Marathonkaproning roes internationalt i deciderede kaproningskanoer og -kajakker, der alle skal overholde meget specifikke regler om største længde, mindste bredde og mindste vægt.
Nationalt roes også marathonkaproning i turkajakker K1 og K2. Også disse kajakker skal overholde meget specifikke målregler og en mindstevægt på højde med mindstevægten for sprintkajakker.
Størstedelen af al kano- og kajakaktivitet i Danmark foregår i turkajakker og -kanoer (turkanoer er dem, man også kender som udlejningskanoer). En ny aktivitet, der breder sig meget i disse år, er roning i havkajakker.

Danske resultater på sprinterdistancen
Ved OL i 1948 vandt Karen Hoff, Kajakklubben "Gudenaa", guld i K-1 500 m og Frederik Kopperup, Struer Kajakklub, sølv i K-1 1.000 m. Begge roede i den danske bådtype "Limfjord", konstrueret af Gerhard Sørensen og Svend Helge Kobberup. Også Eivind Hansen og Bernhard Jensen, begge "Delfinen" fik sølvmedalje ved dette OL i K-2 1.000 m.
Du kan finde en fuldstændig oversigt over danske medaljetagere i menuen.

Danske resultater på maratondistancen
Marathonkaproning, som international konkurrencedisciplin, blev indført i 1988.
Danmark var ét af foregangslandene til at indføre disciplinen, hvilket også høsten af dansk VM-metal vidner om.

Kort om kapkanoen
Kapkanoen bruges udelukkende til konkurrencer - og er ret svær at ro i for begyndere. For det første står man op og hviler på det ene knæ, for det andet padler man kun i den ene side. Denne kombination gør det svært at holde balancen, men har man først lært det, er det ligeså nemt som at cykle.

Kapkanoen er mest udbredt i Furesøområdet og i Silkeborg.
Danmark har stolte traditioner i denne bådtype: Flere VM- og OL-medaljer er padlet hjem.

En kapkano skal til konkurrencer være max. 5.20 m lang og veje min. 16 kg.
Distancerne i konkurrencer er ligesom i kajak på 200m, 500m, 1000m, 10000m og maraton. Der padles i 1ér 2ér og 4ér kanoer. Herudover har enkelte klubber 8ér kanoer.

Der er i de seneste år sket en stor udvikling af kapkanoen, idet der ikke længere er regler for breddemålet. Hvis man ser én, der padler rundt i en lang smal ting, kan man næsten være sikker på, at det er en kapkano

Kort om turkanoen
Turkanoen kender de fleste fra udlejning på Gudenåen og i Furesøområdet, men for dem der har deres egen turkano, er den til mere end en søndagsudflugt. Kanoen kan være udstyret med madrasser, hynder og oversejl, der gør det muligt at overnatte i kanoen på de tilladte pladser - det er afslapning og hygge. Man padler med en paddel i turkano.

Mange klubber har aluminiumskanoer, som medlemmerne kan låne. Men der er mange, der har deres egen kano og passer den, ligesom andre passer på deres bil. Disse kanoer er som regel lavet af glasfiber eller træ og vejer imellem 30-50 kg - afhængig af hvor meget udstyr man har i den. De fleste klubber har ventelister til kanoplads. Indtil man har fået pladsen, er der mange steder mulighed for at benytte klubbens egne kanoer. Dette er dog noget man skal undersøge i den enkelte klub.

Der bliver arrangeret ture med og uden overnatning både sommer og vinter. Her kan nævnes Kyllingetur for nye medlemmer, Nattergaletur - hør nattergalen synge - Midsommertur, ture til udlandet, hvor diverse floder og kanaler udforskes, Havnetur, Vintertur osv. Nogle deltager også i motionsløb, mens nogle fortrækker at ligge ude på søen og slappe af i solen/skyggen.

Kort om kajaksporten

Kajakken er et spændende fartøj, der er meget anvendeligt, når man først er blevet vant til at omgås den.
Mange kender jo nok mest kajakken som grønlændernes fangst- og jagtfartøj.
De fleste af de kajakker, som bliver brugt i de danske kajakklubber, ligner dem ikke så meget. De er stort set alle bygget i glasfiber, om end der stadig bliver bygget træ-kajakker.

Kajakken er blevet meget populær på grund af dens hurtighed og gode manøvredygtighed. Den er et eminent fartøj, når du vil opleve naturen langs vore kyster og søer og åer. Kajakken vejer typisk 12-16 kg og er 5,20 m lang. Det gør den let at transportere på taget af en bil eller på en bådtrailer.

De fleste kajakklubber råder oftest over kajakker i flere sværhedsgrader. Der er begynderkajakken, eller turkajakken, som bliver brugt til en tur op ad åen eller langs kysten og kapkajakken, som mest bliver brugt til konkurrence.
Kajaksporten kan nemlig dyrkes i det tempo man selv syntes - som ren motion eller som konkurrencesport.

Kaproning, som det bliver kaldt i daglig tale, findes både som kortbaneløb (200m, 500m, 1000m og 10000m), og maratonløb som ligger på 20-40km.

Ud over 1´er kajakken findes der også 2´er og 4´er kajakker, som primært bruges til konkurrence.
Der findes i dag også kajakker lavet specielt til børn. Disse kajakker er tro kopier af voksenkajakker, blot i mindre størrelse.
Senest er flere og flere klubber også begyndt at tilbyde roning i havkajak. Havkajakken er mere stabil, men også tungere end den almindelige kajak. Den egner sig i større grad til turroning, hvor man medbringer mere oppakning.

Kilde : Danse kano og kajak forbund.
www. Kano-Kajak.dk