|
|
|
|
|
|
Onsdag, 28. Januar 2009 Kl. 07:11
Tags:
|

|
Hvad er hvidskuring af trægulve? Din gulvmand kan foretage forskellige gulvbehandlinger for at gøre dit trægulv lyst. En af måderne er hvidskuring. Hvidskuring er en metode som er blevet brugt i danmark i mange hundrede år og er som ordet siger; skuring af gulvet med en stiv børste. Hvidskuring kunne så foregå ved at man brugte forskellige indgredienser til at fremskynde den lyse eller hvide proces. Læs eventuelt mere om hvordan din gulvmand kan foretage hvidskuring af trægulve på www.gulvportal.dk
Sandstrøning
Trægulve af fyr eller gran blev oprindeligt ikke overfladebehandlet, men i det daglige blot rengjort ved fejning og sandstrøning med fint, sigtet, tørt sand - og med visse mellemrum ved skuring med sæbespåner i varmt vand, eventuelt tilsat en blanding af ler og kalk. Den behandling gav et smukt, lyst, næsten hvidligt gulv, men er nok ikke praktisk anvendeligt i moderne hjem. Sandet slider dog ikke nævneværdigt på gulvet og virker heller ikke snavset.
Vil man i dag opnå det smukkeste udseende, anbefales det at vælge de gamle behandlinger: hvidskuring med sæbe; hvidskuring med sæbe og kalk eller med pibeler.
Hvidskuring med sæbe
Behandling med sæbespåner er den enkleste form for hvidskuring. Den består i en ofte gentagen behandling med skurebørste, varmt vand og sæbe. Det giver med tiden gulvet en lys, fløjlsagtig overflade, hvor sæben giver en vis smudsafvisning.
Hvidskuring med kalk
Behandling med kalk og sæbe giver et mere holdbart resultat. Gulvet overstryges med hvidtekalk (vand og vådlæsket kulekalk (kalciumhydroxid) rørt op til konsistens som sødmælk). Efter tørring fejes gulvet for løs kalk, og derefter skures med en stærk sæbeopløsning (1/2 kg brun sæbe til 10 1 vand). Overskud af sæbevand tørres op, og der vaskes endnu en eller flere gange med sæbeopløsningen, indtil den skummer. Der må ikke skylles efter med vand.
Med denne behandling fremskyndes den lyse, hvide effekt og kalk / sæbe indgår i en forbindelse, der virker smudsafvisende. Den efterfølgende vedligeholdelse er vask med brun sæbe. Der må ikke anvendes sulfomidler, som vil affedte og udtørre træet.
Hvidskuring med pibeler
Pibeler er det samme som tørlæsket kalk (kalciumhydroxid) og har således ikke noget med ler at gøre. Pibeler / kalciumhydroxid blandes med vand og sæbespåner / brun sæbe og stryges ud på gulvet i et tyndt, men synligt lag. Ved kontakt med luftens kuldioxid hærder kalciumhydroxid /pibeler til kridtsten, der lægger sig i træoverfladens porer samt revner og lukker og forstærker disse. Efter behandling må overskydende ler fejes eller støvsuges op.
Af Kurt Gulvmand
Rating
Endnu ingen stjerner
Log ind for at rate denne blog
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommentarer